Da Camilla postede opskriften på jordbærkoldskål manglede jeg også lige en opskrift på en nem dessert, da jeg fik Nicole på besøg.
Camillas koldskål er lidt mærkelig, for der er flødeskum i. Hendes kartoffelsalat er også lidt mærkelig, for der er der også flødeskum i.. Men det smager nu meget godt, både koldskålen og kartoffelsalaten:) Ja, og Camilla er også sød selvom hun er fra Randers :)
Nå, men tilbage til koldskålen. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg synes, at det er koldskål, men det smager godt og konsistensen er ret lækker. Den smager lidt af smeltet jordbæris! Jordbærsmagen er ikke såå gennemtrængende som jeg kunne tænke mig, men bruger man friske, danske jordbær tror jeg måske det kan give lidt ekstra. Jeg tilsatte lidt vaniljesukker, for jeg elsker vanilje og serverede den med små kammerjunkere og danske jordbær, der ikke smagte af ret meget..
Jordbærkoldskål med vanilje (ca. 1,5 l.)
1 liter kærnemælk
1/4 l. piskefløde
50-60 g. sukker
ca. ½ spsk. vaniljesukker
200 g. jordbær, optøede
Pisk fløden til skum i en stor skål.
Blend de optøede bær sammen med sukker og vaniljesukker og hæld det derefter ned til flødeskummet. Pisk det forsigtigt sammen.
Tilsæt kærnemælken i en tynd stråle og rør det forsigtigt sammen- jeg brugte KitchenAid'ens laveste hastighed.
Server straks med kammerjunkere og jordbær eller stilles på køl indtil det skal spises.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar