fredag den 22. oktober 2010

MissMuffins råkost med mandler..

Efter 3 travle dage med al for meget sukker og hvidt brød trængte jeg virkeligt til noget godt, let og lækkert aftensmad.
Så det fik vi: Kartoffelmos, stegte champignoner, en slags råkost med mandler og jordskokkeschips. Kristian fik også en stor bøf til, men det havde jeg ikke li lyst til idag.
Jordskokkechipsene er bar papirstynde skiver af jordskokker, penslet med olivenolie og lidt groft salt og så bagt et par minutter for fuld drøn i ovnen- pas på, de bliver lynhurtigt brændte!
Simpelt, men virkeligt lækkert!
Der var flere rodfrugter i køleskabet, som skulle bruges, så det blev til en lækker og sprød råkost, som jeg helt sikkert kommer til at lave igen. Næste gang vil jeg nok bruge yoghurt naturel, for græsk yoghurt er jo noget tykkere og lidt sværere at røre i.

MissMuffins råkost med mandler (2-3 personer)
3 gulerødder
1 lille gul (eller bar en amindelig) rødbede
1 lille stykke selleri
ca. 15 usmuttede mandler
½ bdt. persille
1 stort fed hvidløg
½ tsk urtesalt
3½ dl geæsk yoghurt eller yoghurt naturel

Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker.

Kom alle ingredienserne undtagen yoghurt og citronsaft op i din foodprocessor og kør til det hele er hakket godt.
Hæld det op i en skål og rør yoghurten i.
Smag til med lidt citronsaft.


 

4 kommentarer:

  1. Jordskokke chips - det må jeg prøve *s* Og så med dip til

    SvarSlet
  2. De smager vildt godt!
    Sikkert også med dip til:)

    SvarSlet
  3. Kære MissM
    Jeg skal have lavet din råkost med mandler i morgen, den ser lækker ud og anderledes end det jeg ellers laver.
    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  4. Hej Lone

    Rigtig god fornøjelse med den:)
    Jeg synes det smager rigtig skønt- resterne smager også rigtig godt ovenpå en rugbrød med en skive rullepølse eller lign. under dagen efter.

    SvarSlet