Da jeg var på Cafe Stygge for nyligt fik jeg endnu engang deres lækre bondesalat, med stegte kartofler og bacon. Mums:)
I aften prøvede jeg så min egen version, som også smagte rigtig lækkert, men ikke helt så god som den originale- meen, jeg tror nu også, at min version er lidt mere fedtfattig:)
Det er hvertfald rigtig dejlig og nem mad, som Kristian også spiste med stor fornøjelse- der er jo bacon på:)
Hvis det skal være lidt sundere kan der tilsættes dampet broccoli, ærter og stegte champignon, det ville heller ikke være dårligt!
MissMuffins Bondesalat (2 pers.)
ca. 400 g. små kartoflerMissMuffins Bondesalat (2 pers.)
1 pk. bacon i skiver
1 stort rødløg
½ pk. babyleaves
purløg
olivenolie, groft salt
Dressing:
4 spsk. cremefraiche
1 stort fed hvidløg, presset
salt, peber, citronsaft
Rør dressingen sammen og lad den trække på køl.
Skrub kartoflerne rene og halver dem.
Vend dem i olivenolie og groft salt og hæld dem ud på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i ca. 30 min til de er gyldne og sprøde.
Imens skylles salaten og anrettes på 2 tallerkner.
Steg bacon til det er sprødt og lad den dryppe af på fedtsugende papir.
Skær rødløget i tynde skiver og steg det i lidt af baconfedtet ved svag varme, til løgene er bløde og brune.
Anret kartoflerne oven på salaten, kom løg over og smuldr bacon udover.
Dryp med dressing og hakket purløg.
6 kommentarer:
Man går aldrig galt i byen med bacon og kartofler - ser yummy ud!
/Louise
Nej vel?! Det er en sikker kombination:)
Det ser LÆKKERT ud! Elsker salater, hvor det hele ligesom er samlet :-)
Mange hilsner
BIrthe
Det er også rigtig lækkert Birthe, helt sikert noget jeg vil lave igen:)
Sidder og gennem kigger alle dine opskrifter.... blir sgu helt sulten;) Du er godt nok kreativ i køkkenet ;) Meget flot sat op det hele;) Jeg skal ha lavet denne Bondesalat i aften tror jeg;)
Tak for rosen Dorte, det er dejligt at høre at mit "arbejde" kan bruges af andre:)
Bondesalaten er en af mine egne favoritter, så jeg håber den falder i din smag..
På cafeen tror jeg, at de steger kartofler i olie, så de er sprøde og fedtede på den helt rigtige måde:)
Send en kommentar