lørdag den 23. april 2011

Hindbærmoussekage


Til min fødselsdag igår bagte jeg en kage, som jeg længe har haft lyst til at prøve, men fordi den lød lidt besværlig har jeg holdt igeb, men nu sku det være!
Opskriften er fra "Byens Bedste Kager" af Rikke Gryberg, som er en meget smuk bog!
Kagen er besværlig at lave, men den smager helt fantastisk, så det er det hele værd:)
Sprød og let sej nøddebund med en luftig og frisk hindbærmousse på toppen. Uhm!
Jeg brugt frosne 300 g. frosne hindbær, som jeg tøede op og det gav ca. 150 g. optøede hindbær, så det passede fint.
Opskriften siger, at der skal bruges en stålring på ca. 25 cm, men jeg brugte min springform på ca. 20 cm. som støbeform og det virkede altså ganske fint.
Dog havde jeg marengs nok til 2 bunde og en lille klat mousse tilbage.
Der skulle også være brugt ekstra friske hindbær til pynt, men hverken Salllings eller i Føtex var de friske hindbær særligt pæne, så jeg valgte noget andet.
Næste gang jeg bager den - og der bliver helt sikkert en næste gang - vil jeg prøve at komme en smule friske hindbær i moussen, for det vil sikkert se rigtig fint ud når den skæres i stykker.

Hindbærmoussekage
Nøddebund:
200 g. hasselnødder
5 æggehvider (125 g)
200 g. rørsukker
1 spsk. mel

Hindbærmousse:

6 blade husblas
150 g friske hindbær eller 300 g. frosne hindbær
150 g. rørsukker
6 past. æggeblommer (150 g)
7 dl. piskefløde

Start med at lave nøddebunden.

Rist hasselnødderne på en varm pande uden fedtstof i ca. 10 min, til de får lidt farve.
Kom dem i en foodprocessor og hak dem til fint mel.
Pisk æggehvider og sukker til en stiv marengs- det tar noget tid.
Vend de hakkede nødder i sammen med melet.
Kom et stykke bagepapir på en bageplade og tegn en cirkel efter den springsform eller stålring du skal bruge. Smør nøddemarengsen ud i denne cirkel.
Bag nøddemarengsen ved ca. 200 grader i ca. 18 min.
Lad den køle helt af, inden den tages af bagepapiret meget forsigtigt.

Mens bunden køler af laves moussen.

Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål til en lys og luftig æggesnaps.
Blend hindbærrene til en pure' i blenderen.
Udblød husblassen i koldt vand i ca. 5 min.
Knug vandet af den og kom den i en lille gryde sammen med hindbærpuren.
Varm det hele op til ca. 45 grader. Det må ikke koge, men skal være så varmt at du brænder dig på det.
Tag hindbærpureen af varmen og lad køle af et øjeblik.
Vend den herefter i æggesnapsen.
Pisk fløden til skum og vend den sammen med hindbærpureen.

Kom nøddebunden på en fladt fad og pres stålringen eller springformen ned over.

Fjern evt. overskydende kanter.
Hæld hinbærmoussen over, pak det godt ind og sæt den i køleskabet mindt et par timer.
Lige inden servering løsnes moussen fra formen med en skarp kniv. Fjern forsigtet stålringen eller springformen.
Pynt kagen og server med det samme.

TIP: Kan laves 2-3 dage før og opbevares i fryseren. Den skal tø op i 2 timer inden servering.

Jeg lavede den dagen før uden problemer.

9 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Wow, den ser skøn ud :)

Piskeriset sagde ...

Ejmenaltså den ser skøn ud - også selvom den er lyserød ;-)

Er pjattet med moussekager!

MissMuffin sagde ...

Klidmoster, den smagte også helt fantastisk:)

Piskeris, lyserøde kager er det bedste!
Jeg elsker også moussekager, det er så prinsesse-agtigt og fint:)

Newyorkerbyheart sagde ...

Nej, hvor er den FIN! :-)

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Og den smager også super godt Birthe:)

Trine A sagde ...

Wow den tror jegda nok lige jeg skal se at få prøvet af for den ser virkelig lækker ud, har bare et lille bitte spørgsmål: hvor har du fundet de fine sukker hjerter med skrift som du har pyntet kagen med?
-- Jeg har ledt efter sådan nogle længe men har aldrig kunne finde det

Mange hilsner Den Sultne Studerende

MissMuffin sagde ...

Trine, den er virkeligt også lækkker- min mormors ynglingskage nr. 1:)
De små sukkerhjerter er købt i Fru Ronne i Aalborg. De er dyre, men rigtigt fine:)

Anonym sagde ...

Hej MissMuffin
Den ser bare så lækker ud, jeg tænker på at lave dem min fødselsdag på lørdag (aften) ville du mene jeg godt kunne lave den fredag og bare holde den i køleskabet til lørdag, eller skal den i fryseren??? (har nemlig ike rigtig plads:-()

MissMuffin sagde ...

Anonym, bare du lader den stå i springformen er det intet problem:) Det har jeg også selv gjort de fleste gange jeg har lavet den..