Normalt er jeg ikke såå vild med de skarpe radisser og jeg har aldrig tænkt på at bage dem før jeg så opskriften her hos den amerikanske blog Noble Pig.
Super lækker salat, hvor radisserne får en helt speciel sødme og smag.
Det er ikke sidste gang jeg bager sån en omgang:)
Dog vil jeg sige, at viniagretten er en smule overvældende, så til en anden gang vil jeg skære lidt ned på mængden af hvidvinseddike og måske kun lave halvdelen- jeg brugte også kun det halve idag selvom portionen var større.
Prøv dig frem, det er hvertfald en skøn salat:)
Jeg undlod forresten bladene fra radisserne. De smagte sån set fint, men jeg synes de var sån lidt "lodne" og seje i det. En stor håndfuld babayleaves, babyspinat eller feldsalat ville sikkert være perfekt deri.
Roasted Radish & Potato Salad (4 pers.)
1½ kg. små kartofler
3 bundter små radisser
lidt olivenolie og salt
Viniagrette:
0,5 - 0,9 dl. hvidvinseddike
3 spsk. olivenolie
1-2 tsk. dijonsennep
2 spsk. hakket persille
2 spsk. hakket dild
salt, peber
Skrub kartoflerne godt, lad dem dryppe af og skær dem i halve eller kvarte afhængig af størrelsen.
Skær bund og top af radisserne og skyl dem godt. Skær evt. de største i halve og bland med kartoflerne.
Vend kartofler og radisser med salt og olivenolie og fordel dem på 2 bageplader med bagepapir.
Bag dem ca. 30 min ved 200 grader (varmluft).
Hak persille og dild og bland det sammen med de øvrige ingredienser til viniagretten.
Bland det godt (jeg elsker min flavour-shaker fra Jamie Oliver) og hæld marinaden over de bagte grøntsager.
Server straks, evt. blandet med lidt salat.
2 kommentarer:
Farlig blog du linker til der ;-)
Den salat skal jeg da SÅ meget prøve. Jeg kan godt lide radiser rå, men savner tit noget nyt at prøve med dem.....
Mange hilsner
Birthe
Der er super mange lækre ting på den blog, uhm:)
Elsker det mærkelige navn!
Jeg kan også godt li dem, men det er ikke noget jeg syns er noget særligt, så vi har sjældent radisser.
I den her salat smager de skønt, defår sån en sjov sødme..
Send en kommentar