mandag den 15. august 2011

Coleslaw med mormordressing

Mange (inkl. Kristian og hele min familie) synes, at vi får alt får meget mærkeligt mad herhjemme.
Engang imellem får vi nu også "almindeligt" mad, som i lørdags, hvor vi fik frikadeller, kogte kartofler, sauce og rødbeder. Kristian elsker frikadeller:)
Til den slags mad hører der sig sjældent særligt meget grønt til, men det dur ikke, så jeg lavede en coleslaw til efter opskrift fra MagasinetMad nr. 7/2011.
En virkeligt lækker og sprød salat med en skøn dressing.
Selv Kristian tog frivilligt salat 2 gange og det er en sjældenhed!
Jeg brugte ikke så meget mynte som i opskriften, for jeg synes nemt at maden kommer til at smage lidt af tandpasta hvis der er for meget i, men det er jo en smagssag.

Coleslaw med mormordressing (2 pers.)
½ spidskål
3-4 nye gulerødder
½ bdt. kørvel
ca. 1 spsk. hakket mynte

Dressing:

saft af ½ citron
1 dl. fløde
1 spsk. rørsukker
lidt salt og peber

Start med at lave dressingen: Bland citronsaft, rørsukker og fløde godt.

Smag til med et lille nip salt og peber og stil den på køl, så den tykner lidt.
Fjern stokken og de yderste blade fra spidskålet og skær det i helt fine strimler.
Skrub gulerødderne godt og skær dem i tynde strimler med en tyndskræller.
Hak kørvel og mynte og bland det sammen med grøntsagerne.
Lige inden serveringen blandes grøntsagerne med dressingen.
Serveres straks.

4 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Er de ikke lidt sarte? Jeg synes, I får så megen lækker mad :-D

MissMuffin sagde ...

Jo de er så- og meget gammeldags!
Der skal noget nyt på bordet ind imellem og efter 18 år hjemme ved mors kødgryder, så skal der også prøves noget andet.
Sjovt nok synes de, at der er alt for lidt kage, haha:)

Anonym sagde ...

Uhmm, jeg har også sat mærke ved den i bladet ;-)

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Birthe, den kan du også roligt lave, for jeg synes den smagte dejligt med den syrlige dressing og de mange krydderurter- men en amerikaner vil nok ikke synes det har meget med coleslaw at gøre:)