mandag den 23. januar 2012

Vegetarlasagne med 2 slags ost..

Jeg er efterhånden blevet stor fan af vegetarmad, så det er ikke noget problem at finde på det vegetariske indslag til ugens madplan. Denne gang blev det en lasange- mest fordi at det efterhånden temmeligt krøllede udklip fra et magasin har hængt på køleskabet i evigheder. Nu sku det være!
Og det smager skønt! Sprødt, cremet og grønt.
De eneste ædnringer jeg lavede var at tilsætte en smule mælk fordi jeg var bange for, at den ville blive for tør.
Dertil fik vi bare en enkelt grøn salat bestående af babyleaves, agurk og en enkel oliedressing.
Spiser i nogensinde vegetarisk hjemme hos jer?

Vegetarlasange med 2 slags ost (2 pers.)
1 aubergine
1 squash
2 peberfrugter
2 fed presset hvidløg
1 sd. hakkede, flåede tomater
2 tsk. oregano
1 spsk. balsamico
1 tsk. brun farin
1 pakke friske lasangeplader
250 g. mozzarella (hel)
1 bæger ricotta
salt, peber, olivenolie

Skær aubergine, squash og peberfrugter i tern.
Varm en smule olivenolie op i en stor gryde og rist hvidløget kort heri, uden at det tager ret meget farve. Tilsæt grøntsagerne og svits yderligere et par min.
Tilsæt tomater, oregano, balsamico og farin og lad det hele simre 5-10 min.
Smag til med salt og peber.
Fordel lasangeplader, grøntsagssauce og de to slags ost lagvis i et ovnfast fad.
Hæld evt. en smule mælk ved.
Bag den i 20-25 min. ved 200 grader.

7 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Virkelig lækker vegetarlasagne :-)

MissMuffin sagde ...

Den smager så godt- og lidt af "middelhav" som opskriften siger:)

Tanja sagde ...

Jeg spiser sjældent vegetarmad. Men jeg ville gerne indkludere det i min madplan som dig. Og den der vegetar lasagne skal da helt sikkert prøves.
det ser super lækkert ud. :)

Marie sagde ...

Det lyder og ser lækkert. Gotta love kødretter vendte vegetar. :)

Kris sagde ...

I morgen stod den egentlig på alm. lasagne, men tror jeg vil gå i dine fodspor og lave en vegetarbasse i stedet :) Den kan vel laves med broccoli, champignon og peberfrugt? (Det der nu ligger og flyder i bunden af køleskabet!)

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

nammenam den ser sørme god ud. I går havde jeg min vegetarveninde til middag, og jeg lavede en skøn svampe/hasselnødepostej som var varm og så med rødbedesalat med lækker fetaost og en grøn salat .... hun var meget tilfreds og det var jeg nu også selv:-)

MissMuffin sagde ...

Tanja, det er slet ikke så besværligt eller dyrt som man tror- hvis man som os spiser en del grøntsager i forvejen er det faktisk ret billigt i forhold til den sædvanlige menu med både kød og grøntsager.

Marie- jeg forstår ikke helt din kommentar:)

Kris, det kan den helt sikkert! Det er bare at bruge det du har. Det lyder nu også som en god kombination!

Tante Sød, det lyder også ret lækkert. jeg har bare ikke så gode erfaringer med de der vegetar-postejer, men måske din opskrift er god?