lørdag den 23. februar 2013

Nemme Ølandsboller

 De fleste gange jeg bager med ølandshvede er det med surdej og langtidshævning, men det behøver slet ikke være så lang en proces, for at resultatet bliver godt. Melet gode smag og struktur giver en saftig og lækker bolle med bitte små luftbobler, også ved kort hævning. De her boller er perfekte til en ostemad, men kan også sagtens bruges til sandwich og burgere hvis de laves lidt større.
 
En meget enkel opskrift, der nemt kan tilsættes frø, kerner, nødder eller hvad man nu kunne få lyst til:)

Nemme Ølandsboller (8 stk.)
15 g. gær

4 dl. vand
1 spsk. olivenolie
1 spsk. groft salt
ca. 450-500 g. ølandshvedemel

Rør gæren ud i vandet og tilsæt olivenolie og salt.
Tilsær melet lidt af gangen til du har en fast og elastisk dej. Ælt den godt.
Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time.

Ælt hurtigt dejen igennem og del den i 6-8 stykker, der fomes som en bolle.
Læg dem på en bageplade med bagepapir. Drys med lidt mel.
Lad dem efterhæve lunt og tildækket mens ovnen varmer op til 250 grader.
Skru ned på 220 grader og bag så bollerne i 10-15 min. De skal lyde hule når du banker på dem.
Lad dem køle helt af på en rist.


Ingen kommentarer: