Flæskesteg er ikke noget, der  serveres herhjemme så ofte, men igår sku det være efter at ha set en lækker  opskrift hos Valdemarsro.
 Min steg blev ikke så pæn, da  jeg lige var uopmærksom lidt for længe, så jeg har tilladt mig at låne et af de  smukke billeder fra Valdemarsro, for det fortjener  opskriften!
 Smagen af abrikos og timian er  bare perfekt til det lidt fede svinekød, så det kan virkeligt anbefales at lave  det på den her måde...
 Jeg brugte en lille ribbensteg, men den var  desværre temmeligt fed:( Det kød der nu sad på den smagte skønt og blev dejligt  saftigt..
 Flæskesteg med abrikos og  timian
 1 svinekam eller ribbensteg
 2 spsk. abrikosmarmelade
 2 fed hvidløg
 6 tørrede abrikoser
 1 håndfuld frisk timian
 salt
Hak abrikoserne fint, pres hvidløgsfedene og  hak timianen.
 Bland abrikos, abrikosmarmelade, timian og  hvidløg godt sammen.
 Lav et hul igennem stegen med en skarp kniv.  Brug skaften på en grydesteg til at presse hullet lidt større. Fyld abikosfyldet  ind i hullet og luk til med tandstikker eller kødnåle.
 Gnid sværen med grodt salt.
 Placer stegen i et omfast fad og hæld lidt  vand ved.
 Steg stegen i ca. 1½ time ved 200 grader  afhængig af stegens størrelse. 
 Hæld mere væde ved undervejs, så stegen ikke  steger tør.

 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar