Når vi har ferie kan jeg 
godt lide at gøre lidt ekstra ud af vores morgenmad, for til hverdag spiser vi 
sjældent morgenmad sammen. Vi startede med de lidt tøsede Kærnemælkspandekager 
og så sluttede vi med denne herre-morgenmad med æg, ost og bacon! Eller, jeg 
udskiftede bacon med noget serranoskinke, for det er mindre fedt og smager af 
mere end bacon gør.
Vi fik frikspresset 
appelsin-gulerodsjuice til og en klat kethup. En grapefrugt ville ha været et 
perfekt indslag dertil, for det er en tung og meget mættende morgenmad. 
Den kan vaieres 
i det uendelige, fx. med smurt med lidt tomatsauce eller salsa eller tilføjet 
lidt dampet spinat, stegte champignoner eller bønner.
Nu lavede jeg dem med vilje lidt store, men de 
kunne også sagtens laves mindre og med kun 1 æg. Så ville de være perfekte til 
en brunch!
Opskriften har jeg fra 
Birthe:)
Æg i butterdej (2 
pers.)
½ pk. 
fersk butterdej
4 skiver 
serranoskinke
ca. 1 dl. revet 
cheddarost
4 
æg
salt, 
peber
en smule 
parmesan
Varm ovnen op til 200 
grader.
Kom 
skinken på en bageplade med bagepapir og bag det et par min. til det er 
sprødt.
Udstik 2 
cirkler af butterdejen og rids endnu en cirkel ca. 1 cm inde- uden at skære 
igennem. Det vil danne en lille kant, så æggene ikke flyder ud.
Fordel det sprødstegte skinke og 
osten inden i den inderste cirkel. 
Placer dem på en bageplade med 
bagepapir og bag dem i ca. 6 min, til butterdejen er blevet let sprød og kanten 
er hævet.
Tag 
dem ud af ovnen.
Slå æggene ud i en lille kop og 
hæld dem forsigtigt ned i hver butterdejs-cirkel.
Krydder med salt og peber og giv 
dem et lille drys parmesan.
Bages yderligere 6-8 min. til 
æggehviden er fast og blommen stadig en smule blød.
Tag dem ud af ovnen, drys med en 
smule parmesan og server med det samme.
 
2 kommentarer:
Skøn side med lækre opskrifter -tak!
Tænker at lave disse til brunch med mange gæster - kun med 1 æg. Tror du jeg kan lave den I muffins-forme?
Tak på forhånd
Kh karin
Karin, det var så lidt:)
Ja, det tror jeg godt, men det bliver nok lidt besværligt at få butterdejen pæn nede i muffinsformen- det skal være en af metal, dem af papir vil butterdejen hænge fast i og det er alt for tungt..
Send en kommentar