søndag den 24. oktober 2010

MissMuffins burgerboller og en lækker tomatpesto..

Jeg er blevet ret glad for ølandhvedemel og prøvede derfor at bruge en rest i aftenens burgerboller med rigtig godt resultat.
Bollerne blev svampede, mættende og virkeligt lækre. De vil sikkert også være rigtig gode i madpakken.

MissMuffins burgerboller (6 store boller)
50 g. økologisk gør (tor der skal bruges lidt mindre hvis det er den almindelige)
4 dl. lunken vand
½ spsk. salt
2 spsk. rørsukker
25 g smeltet smør
100 g ølandshvedemel
400 g hvedemel


Rør gæren ud i vandet.
Kom salt, sukker, smør og ølandshvedemelet i og rør det godt sammen.
Tilsæt melet lidt af gangen til du får en elastisk og luftig dej.
Lad den hæve tildækket ca. 20 min.
Del dejen i 6 stykker og form dem til flade boller.
Lad dem hæve tildækket 10-15 min og rul dem så flade med en køkkenrulle.
Kom bollerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 240 grader varmluft i 12-15 min.
Lad bollerne køle af på en rist.
-------------------------------------------------------------------------

Tomatpestoen er fra SpisBedre nr. 10/2010.
Jeg elsker jo pesto og denne her er også rigtig god.
Tomaterne giver psetoen lidt sødme og gør den mere mild, hvilket passede rigtig godt i burgerene.
Jeg justerede mængderne en smule, for de skulle lige passe med hvad jeg havde på lager.

Tomatpesto
40 g pinjekerner
1 stort fed hvidløg, pillet
1 stor potte basilikumsblade
1 dl. friskrevet parmesan
8 store cherrytomater
½ dl olivenolie
1 knsp. peber

Blend hvidløg, pinjekerner og basilikum til fint smulder.

Tilsæt de hele cherrytomater, parmesan, olivenolie og peber og blend til en jævn masse.
Smag til med peber og måske en smule salt.

Ingen kommentarer: