lørdag den 2. oktober 2010

Rødbedesalat med honning og æbleeddike..

De smukke gule rødbeder og grønkålen fra kassen skulle jo bruges, så på Årstidernes egen hjemmeside fandt jeg denne opskrift.
Jeg var overrasket over, at grønkålen faktisk smagte ret godt i en salat, men jeg må sige, at jeg altså ikke er så vild med kogte rødbeder- de er nu bedst som syltede:)
Jeg tilsatte lidt hakket purløg og nogle pistacienødder, så salaten fik lidt skarphed og ekstra knas.
Serveret sammen med en bøf, ovnkartofler med frisk timian og havsalt og en iskold Corona- det er altså en god øl!

Rødbedesalat med honning og æbleeddike (2-3 pers)
500 g rødbede (ca. 2 stk)
½ dl æbleddike
½ dl honning
1 bakke finthakket grønkål
2 spsk hakket purløg
1/4 dl afskallede pistacienødder

Rengør rødbederne rigtig godt og kog dem med skræl til de er møre- det tog noget tid med sån et par knolde som dem jeg brugte.
Når rødbederne er kogte smuttes/skæres skrællen af og de skæres i tern.
Kog eddiken op, til den næsten er reduceret væk.
Kom honningen ved og kog ind.
Tilsæt en smule salt og peber.
Vend rødbederne i glacen.
Anret grønkålen på et fad og fordel rødbederne over sammen med resterne af glacen.
Drys med purløg og pistacienødder.
Den smukke salat:)


Ingen kommentarer: