Efter al den tunge og fede julemad havde jeg lyst til noget mere grønt.
Kartoffelmos er altid et hit herhjemme, så det blev til kartoffelmos, en vegetarpostej og ristede champignon, spinat og løg, som li fik en sjat fløde til sidst. Uhm..
Kristian fik dog en bøf til, ellers havde han næppe overlevet:)
Jeg har aldrig prøvet at lave vegetarpostej før, men den blev faktisk helt ok, selvom jeg ikke fulgte nogen opskrift. Den smuldrede en smule og kunne godt bruge lidt mere krydderi, men ellers smagte den dejligt.
Helt sikkert noget jeg vil eksperimentere mere med!
Vegetarpostej med quinoa og svampe (4 pers.)
1 1/4 dl. quinoaVegetarpostej med quinoa og svampe (4 pers.)
150 g. svampe
1 stort løg
2 fed hvidløg
50 g. solsikkekerner
1 dl. creme fraiche
2 store æg
½ bdt. hakket persille
salt, peber
Kog quinoaen efter anvisningen på pakken (koges i 2½ dl vand i 15-20 min)
Rist solsikkekerner på en tør pande og hak dem.
Rens champignonerne og hak dem fint.
Pil løg og hvidløg og hak dem fint.
Bland alle ingredienserne godt sammen og kom dem i et lille ovnfast fad.
Bag postejen 30 min. ved 175 grader. Den skal føles fast, når du trykker på den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar