mandag den 18. april 2011

Hummingbird Bakery's strawberry cheesecake cupcakes

Endnu en omgang cupcakes fra Hummingbird Bakery er produceret herhjemme- men nu er det vidst også ved at være de sidste i denne omgang:)
En virkelig lækker og tøset cupcake, der vakte begejstring hos pigerne i lørdags.
I opskriften skal man komme jordbærrene i bunden af formene først og så hælde dejen over, men bunden blev altså noget blød, så næste gang vil jeg komme bærrene i til sidst.
Frostingen med flødeost lavede jeg li lidt mere syrlig end opskriften foreskriver og det var helt perfekt, for ellers syns jeg at det blev for sødt.
Af en eller anden grund glemte jeg at købe kærnemælk, så jeg brugte en blanding af creme fraiche og skummetmælk og det virkede fint.

Strawberry cheesecake cupcakes (12 stk)
120 g. mel
140 g. sukker
1½ tsk. bagepulver
40 g. blødt smør
120 ml. kærnemælk (120 g.)
½ tsk. vaniljeekstrakt
1 æg
6 friske jordbær
4-5 digestive kiks til pynt

Frosting:

250 g. flormelis
50 g. blødt smør
150 g. flødeost (ikke light)

Kom mel, sukker, smør og bagepulver i en skål og pisk det sammen til det er mikset.

Bland kærnemælk og vanilje og pisk det i.
Tilsæt ægget og pisk til at dejen er netop ensartet.
Sæt muffinsforme i en muffinplade og fordel dejen heri.
Skær jordbærrene i mindre stykker og fordel dem i dejen.
Bag dem ved 170 grader i 20-25 min.
Lad dem køle godt af i formen, inden de sættes på en rist og afkøles helt inden de pyntes.
Til frostingen piskes smør og flormelis sammen.
Pisk flødeosten i og pisk i 5-10 min på medium hastighed, til at frostingen er let og cremet.
Smør frostingen på de helt kolde cupcakes.
Knus digestive-kiksene i en foodprocessor og dyp kagerne heri- det smager så godt:)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Smager de cheesecake-agtige??
De ser super fine ud :-)

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Ikke sån helt vildt meget Birthe, det er vidst kun frostingen der kunne minde lidt om sammen med kiksene, men jeg ville nok ikke tænke på det, hvis jeg ikke vidste det:)