En god måde at få brugt sine rester af grønt på er ved at lave en lækker salat og det var hvad jeg gjorde idag, for der var lidt grønt der trængte til at blive brugt.
Salaten bestod af iceberg, babyspinat, sugarsnaps, agurk og majs.
Salaten bestod af iceberg, babyspinat, sugarsnaps, agurk og majs.
Den blev toppet med bagt serrano, bagte tomater, en god ost og ristede græskarkerner.
Det smagte sååå dejligt:)
Vi fik en dejligt fransk flute til, så nu er vi godt mætte!
Senere er der dessert; koldskål med hjemmebagte kammerjunkere:)
MissMuffins salat med serrano, bagte tomater og ost (2 pers.)
MissMuffins salat med serrano, bagte tomater og ost (2 pers.)
4 skiver serranoskinke
8 blommetomater
1 lille stykke god, fast ost (fx. Herregård fra Castello)
olivenolie, salt, citronpeber
2 spsk. ristede og saltede græskarkerner
2 tallerkenfulde blandet salat, efter eget ønske og køleskab
Dressing:
Dressing:
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
½ spsk. brun farin
1 spsk. fintklippet purløg
Tilbehør:
Tilbehør:
Godt brød
Varm ovnen op på 200 grader.
Varm ovnen op på 200 grader.
Kom bagepapir på en bageplade og kom serranoskinken herpå.
Halver tomaterne og læg dem på bagepladen med snitfladen op.
Dryp med lidt olivenolie, salt og citronpeber.
Bag indtil skinken er sprød.
Bland alle ingredienserne til dressingen rigtig godt.
Fordel skinke, de bagte tomater, ost og ristede græskarkerner ovenpå salaten og dryp med dressingen.
Server med det samme.
2 kommentarer:
Haps! Det skal vi da have, hvor ser det godt ud. Vi deler faktisk tit mad-smag :-)
Mange hilsner
Birthe
Haha, det har du faktisk ret i Birthe:)
Meen, jeg tror nu du er lidt mere varieret end jeg er, for jeg kan blive helt flov over hvor mange opskrifter jeg laver med tomat og ost:)
Send en kommentar