Dette er nok den bedste vegetarret, som jeg nogensinde har smagt:)
UHM, hvor er den god!
Opskriften er fra bloggen Jolly Vindaloo, der er fuld af lækre vegetarmad.
Hvis du er til stærk mad, så kan der godt tilsættes noget mere krydderi- det vil jeg hvertfald gøre næste gang:)
Kristian var overraskende ikke særligt begejstret og blev kun reddet af lidt bacon:)
Jeg måtte lave nogle ændringer, for jeg kunne ikke opdrive spidskommenfrø eller asafetida(verdens stærkeste krydderi) og så glemte jeg at købe ærter.
De blev erstattet af sugarsnaps uden problemer:)
Vi drak en "India Pale Ale" fra Rise Bryggeri, som der nu ikke var meget indisk over ved nærmere eftersyn, men den smagte rigtigt dejligt og passede godt til den krydrede mad:)
Roasted Gobi Aloo (2 personer)
1 blomkålRoasted Gobi Aloo (2 personer)
2 store kartofler
1 stor tomat
1 dl ærter / ½ ps. sugarsnaps
1½ tsk. knust ingefær
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. chilipulver
1 tsk. korianderpulver
½ tsk. garam masala
1 tsk. spidskommen
2-3 spsk. creme fraiche eller yoghurt naturel
olivenolie, salt
Tilbehør:
Tortillas eller andet brød
Lidt yoghurt
Del blomkålet i mindre buketter, men pas på at de ikke bliver for små.
Skræl kartoflerne og skær dem i tern.
Vend blomkål og kartofler i olivenolie og drys med salt.
Bag dem ved 200 grader i ca. 30 min. til de er næsten helt møre.
Skær sugarsnaps i tern.
Hak tomaten fint og mål alle krydderierne af.
Når grøntsagerne er ved at være møre, varmes lidt olivenolie op i en pande med høje sider.
Kom krydderierne i den varme olie og lad dem stege igennem et øjeblik.
Kom tomaterne ved og lad det sime til olie og krydderier begynder at "skille".
Tilsæt 2 spsk. vand og herefter creme fraichen.
Lad det simre til det er nogenlunde ensartet og tilsæt så grøntsagerne.
Vend godt rundt så al væden opsuges af grøntsagerne.
Lad det snurre i 5 min ved lave varme.
Serveres i godt brød og dryppet med creme fraiche.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar