torsdag den 23. juni 2011

Lemonade med vandmelon

Frisk og læskende lemonade, næsten uden sukker og super nem at lave!
Opskriften er fra Birthe, der ligesom mig har sukket over de mange lækre lemonader, som lige nu er at spotte på mange amerikanske blogs.
Nicole og Nina var her igår og de synes også rigtig godt om det.
Smagen er ikke sød som sodavand, men dejlig frisk.
Det ville helt sikket også smage rigtig godt som en velkomstdrink med lidt vodka i eller måske blandet op med en tør champagne- det skal hvertfald afprøves!
Der bliver ca. ½ liter ublandet saft, som så skal blandes med ca. ½ liter danskvand.
Nu skal jagten gå efter en god opskrift på en klassisk lemonade med citron, for jeg tror godt, at jeg kunne blive forfalden til det her stads:)

Lemonade med vandmelon
500 g. vandmelon i tern, uden skal og kerner
saft af 1½ citron
saft af 1 lime
2 spsk. flormelis
4 friske mynteblade

½ l. danskvand til opblanding

Kom alle ingredienserne (undtagen danskvand) i en blender og kør, til at alt vandmelonen er fint pureret.

Smag til.
Kom et tyndt viskestykke i en si og lad det løbe igennem.
Opbevar lemonaden i et tætsluttet beholder i køleskabet inden det skal bruges.
Det kan holde sig et par dage på køl.
Rør det godt igennem og bland op med danskvand ved servering.

8 kommentarer:

Newyorkerbyheart sagde ...

Åh, går og sukker efter at lave endnu en portion. Jeg har en galia melon liggende, tror jeg skal prøve med den :-)

Du kan helt sikkert finde en på de amerikanske sider, jeg har set utallige klassiske lemonader....

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Jeg har stadig ½ vandmelon tilbage, så jeg tror at jeg laver en mere portion- så kan det fryses til en anden gang:)
Jeg må lige ha kigget mig igennem nogle stykker så, for det vil nok heller ikke være så tosset:)

WineFactory sagde ...

Den ser lækker ud, som du selv skriver kunne den være sjov at lave med en gang bobler til velkomst :)

MissMuffin sagde ...

Det smager rigtig dejligt og det vil det helt sikkert også gøre med champagne:)

Newyorkerbyheart sagde ...

Jeg har sendt dig en mail med et link, tror i hvert fald nok det er dig jeg har sendt det til ;-)

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Tak Birthe, du har ramt den rigtige mailadresse:)

henrikoly sagde ...

Kære Miss Muffin, tak for lemonaden med vandmelon, har straks lavet den om, så jeg kan drikke den uden sukker, må nemlig ikke få noget af det :-)
På en engelsk hjemmeside er der masser af opskrifter på lækre lemonader med mange forskellige slags frugt, men her er en klassisk opskrift:
http://blogs.babble.com/family-kitchen/2011/03/10/the-best-ever-lemonade-recipe/
Håber det kan hjælpe dig videre i din jagt må netop den, der passer/ smager dig bedst :-)

MissMuffin sagde ...

Velbekomme:)
Jeg brugte også kun halvdelen af sukkeret i anden omgang, for smager melonen af nok er den faktisk slet ikke nødvendig..
Tak for linket, det vil jeg lige få kigget på, for der skal helt sikkert laves mere lemonade i mit køkken henover sommeren:)