onsdag den 20. juli 2011

Spaghetti with Cheesy Broiled Tomatoes

Skøn og nem mad fra en af mine amerikanske ynglings-blogs, Noble Pig.
Det smager rigtig dejligt og tager ikke andet end 15-20 min. at lave.
Når der er så få ingredienser, så brug gode råvarer; god pasta, modne tomater, god ost og en smagfuld olivenolie. Det kan godt betale sig!
Jeg brugte frisk mozzarella, men det er ikke så godt, for det giver al for meget væde. Jeg måtte hælde væde fra unervejs, for tomaterne afgiver også en del.
Brug istedet en revet mozzarella, selvom jeg synes de sjældent smager af noget.
Den smager rigtig dejligt som den er, men vil du gøre den lidt mere avanceret, så tilsæt en håndfuld friske ærter til hvidløgsolien eller dryp lidt pesto over.
Personligt synes jeg godt, at den kunne klare 1 fed hvidløg mere, men så bliver det for stærkt for Kristian.
Selvom det er vegetarmad, så spiste han med største fornøjelse og tog endda 2 gange!

Spaghetti with Cheesy Broiled Tomatoes (2 pers)
Spaghetti til 2 personer
2 store bøftomater
2 kugler frisk mozzarella eller 2 dl. revet mozzarella
½ dl. friskrevet parmesan
3 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
salt, peber
1 håndfuld basilikumblade

Varm ovnen op til 250 grader.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Skær tomaterne i skiver og kom dem på en bageplade med bagepapir.
Fordel osten over og krydr med salt og peber.
Tænd for ovngrillen og giv tomaterne 3-5 min til at osten er smeltet og gylden på toppen.
Varm olivenolien op ved svag varme og svits hvidløg heri et øjeblik sammen med en godt skud salt og peber- endeligt ikke for længe og uden at det tager farve, ellers bliver hvidløget bittert!
Vend den færdigkogte pasta i den varme hvidløgsolie sammen basilikum.
Server den varme pasta sammen med tomaterne med det samme.

5 kommentarer:

bitten sagde ...

Jeg ærgres øjeblikkeligt over, at kæresten min er tomatforskrækket! Men det er heldigvis også en hurtig og fin ret at smække sammen til sig selv. Den lyder rigtig lækker, og jeg vil helt klart peppe den op med pesto, når jeg (forhåbentlig snart) prøver den :)

Newyorkerbyheart sagde ...

Også en af mine yndlingsblogs :-)
Det ser virkelig godt ud, lige noget for en oste- (og bacon) elsker som mig :-D

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

bitten, der er godt nok megte mænd ikke forstår!
Den vil være godt med pesto, men den smager også skønt bare som den er:)

Birthe, jeg synes at det er en rigtig fin blog, så jeg kommer til at lave flere ting derfra:)
Jeg tror du vil elske denne ret- måske også bare som en frokost i weekenden:)

Olivia Myrthue sagde ...

Fedt! Sad lige og manglede noget nemt, men lækkert til aftensmad i aften, så denne vil jeg prøve :)

MissMuffin sagde ...

Olivia, det er super nemt og lækkert, så jeg håber du syns om det:)