lørdag den 3. september 2011

Berry Peach Cobbler

(Billedet er lånt hos Line)

"Whats for lunch honey" er en af mine ynglings-blogs når det kommer til de udenlandske madblogs; masser af lækker mad og flotte billeder:)
Jeg lavede denne dessert til pigerne i mandags og det blev en succes:)
Jeg brugte mørk muscovadosukker til dejen og lyst muscovadosukker til bærrene, for det passede lige med de rester jeg havde på lager.
Den mørke muscovadosukker får dejen til at smage en anelse som rå "cookie dough", hvilket bestemt ikke var dårligt:)
Næste gang vil jeg dog lave 1½ portion af dejen, da jeg synes der var lige lidt nok..
Jeg brugte 350 g. frosne skovbær, men du kan bruge lige de friske eller frosne bær du nu har. Ferskner fra dåse kan nok også godt bruges, men så skal du skærer ned på sukkermængden.
Serveres varme og med god vaniljeis:)

Berry Peach Cobbler (4 pers.)
4 friske ferskner
350 g. friske eller frosne bær
65 g. muscovadosukker
1 spsk. maziena

Dejen:
50 g. mel
1/4 tsk. bagepulver
115 g. blødt smør
95 g. muscovadosukker
lidt salt
1 æggeblomme
1 tsk. revet citronskal
½ stang vanilje
1 spsk. muscovadosukker til drys

Bland mel og bagepulver sammen.
Pisk sukker, salt og smør sammen med en elspisker til det er luftigt og cremet.
Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom den i dejen sammen med citronskal.
Pisk det sammen.
Tilsæt melet og pisk det sammen til en cremet dej.
Skær fersknerne i skiver og bland dem sammen med bær, sukker og maziena.
Lad det trække 5 min.
Smør 4 små forme let og hæld frugten heri. Fordel dejen over og drys med muscovadosukker.
Bag dem ved 180 grader i ca. 25 min.
Serveres varme/lune og med iskold vaniljeis på toppen.

Ingen kommentarer: