søndag den 25. september 2011

MissMuffins salat med honningbagte figner, serranoskinke og pærer..


Lige nu er fignerne i sæson og er dermed både super lækre og billige.
Denne her salat er så lækker og helt perfekt; sødme fra fignerne, salt fra parmaskinken og syrlighed fra pærene. Uhm, den var virkeligt en succes.
Pæren var selvfølgeligt en Clara Friss, for det er favoritten herhjemme pga. sprødheden og syrligheden.
Jeg synes ikke, at der skal være en dressing hertil. Jeg dryppede lidt af væden fra fignerne over og det var meget passende

Salat med honningbagte figner, serranoskinke og pærer (2-3 pers.)
2 figner
2 tsk. honning
1 pære
4 skiver serranoskinke
2 håndfulde salat
1 spsk. græskarkerner
salt

Varm ovnen op til 200 grader.
Skyl fignerne, dup dem tørre og skær dem i kvarte. Kom dem i et ildfast fad og vend dem sammen med honningen. Sørg for, at de ligger med snitfladerne op. Drys med salt.
Bag dem i ca. 10 min.
Kom skinken på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i ovnen til det er sprødt, ca. 7-8 min.
Skyl salaten og kør dem gennem en salatslynge. Hak det grodt og fordel det på et fad.
Skær pæren i tynde både og fordel den over salaten.
Bræk den sprødstegte skinke i stykker og fordel den over salaten.
Fordel de bagte figner over salaten og dryp en smule af væden over salaten.
Drys med græskarkerner.


Sammen med salaten fik vi nogle små, sprøde kartofler med timian, en krydret hakkebøf og bernaisesauce. Lige en søndagsmiddag efter Kristians smag:)

6 kommentarer:

Sara sagde ...

Det ser lækkert ud- vil jeg prøve, har netop også bemærket at fignerne er nemme at få fat på og billige for tiden....og så smager de jo skønt!

MissMuffin sagde ...

Sara, det var en rigtig lækker salat:)
De er rigtig billige nu- 10 kr. for 4 stk. i Netto:)
Tror hvertfald, at der kommer flere opskrifter med figner den næste tid:)

Sara sagde ...

Ja, det tilbud så jeg også forleden og pønsede på en opskrift der indebærer and, figner og andet godt- kommer sikkert snart på min blog :-)Du har fået en fast læser mere, tak for inspirationen.

MissMuffin sagde ...

Det lyder spændende- jeg elsker and:)

Smagssag sagde ...

Din smykke salat har givet god inspiration til at prøve friske figner! Glæder mig!

MissMuffin sagde ...

Smagssag, jeg var også lidt skeptisk de første gange pga. den bløde, dunede skal og den knasende kerne, men jeg er blevet ret vild med dem:)
Salaten er helt sikkert en god måde at prøve figner på første gang..