Vi fik en portion tomatsuppe fra fryseren igår og skal man ha supper, så skal der også brød til. Denne gang blev det en quesadilla fra SpisBedre nr. 10/2011.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om den! Det er ligesom den søde kartoffel og de søde majs blev lidt for meget til den milde tomatsuppe.
Jeg tror, at den ville passe langt bedre til en krydret og stærk suppe, for den er ret sød.
Nu kan jeg jo ikke fordrage koriander, så jeg brugte frisk basilikum i stedet.
Jeg brugte nogle tortillas med majs fra SantaMaria og de overraskede positivt ved at være lidt tykkere og ved at have lidt mere smag, end de almindelige tortillas.
De er lidt små, men jeg kunne sagtens finde på at købe dem igen, for de er ikke så pap-agtige, som jeg nogen gange synes at tortillas kan være..
Quesadilla med søde kartofler og majs (2 pers.)
100 g. søde kartoflerQuesadilla med søde kartofler og majs (2 pers.)
½ dl. majs
1 dl. revet ost, fx. cheddar
½ bdt. basilikum
2 tortillas
olivenolie, salt
Skræl de søde kartofler og skær dem i mindre stykker.
Kog kartoflerne i saltet vand i ca. 10 min. til de er møre.
Mos kartoflerne og lad dem køle lidt af.
Hak basilikummen.
Rør de mosede kartofler sammen med basilikum, majs, ost og salt.
Smør blandingen ud på den ene tortilla og kom den anden ovenpå. Pres lidt sammen.
Varm en smule olie op på en stor pande.
Steg quesadillaen på hver side, så den bliver gylden og sprød. Pres den lidt sammen under stegningen, så osten binder de 2 tortillas sammen.
Tag den af panden, skær den i 4 dele og server med det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar