Løg er desværre en lidt overset grøntsag, der som regel kun bruges som smagsgiver i sauce og fars. Det er lidt en skam, for løg er både sunde og billige!
Disse små løgtærter smager super lækkert, men Kristian kunne altså ikke li dem- heller ikke selv om der var øl i! Jeg synes de søde og bløde løg samgte rigtig godt sammen med den skarpe cheddar, men nu er jeg heller ikke så kræsen:)
Jeg tog udgangspunkt i opskriften fra Junglefrog Cooking, men lavede den vegetarisk.
Dertil fik vi en sprød, blandet salat.
Onion-Cheese Quiche (3 små tærter)
700 g. løg
1 dl. mørk øl
1 rulle færdig tærtedej
3 æg
1½ dl. fløde
½ bdt. hakket persille
2 håndfulde revet cheddar
salt, peber, olivenolie
Pil løgene, del dem i halve og skær dem herefter i tynde skiver.
Steg dem i olivenolie ved svag varme til de er klare og bløde.
Hæld øllen ved og lad det simre til al øllen er fordampet.
Fordel tærtedejen i 3 små eller en større tærteform.
Fordel løgblandingen over.
Pisk æg, fløde, persille, salt og peber sammen og fordel det over tærterne.
Drys osten over.
Bag tærter ca. 15 min. (25-30 min. hvis det er en stor tærte).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar