søndag den 24. juni 2012

Salat med melon og feta

Jeg håber I synes om de mange salat-opskrifter, for her kommer endnu en:)
Herhjemme spises der nemlig rigtig mange salater for tiden og denne her er en klassiker; rucola, melon, feta og græskarkerner. Mættende, frisk og læskende på en varm sommerdag:)
Jeg laver ikke nogen særlig dressing til salaten, men drypper den bare med lidt god olivenolie og lidt citronsaft.

Salat med melon og feta (2 pers.)
1 hånfuld rucola
1 håndfuld babyspinat
1 tyk skive vandmelon
1 tyk skive galiamelon
1/4 pakke feta
3 spsk. ristede og saltede græskarkerner
salt, peber
lidt olivenolie og citronsaft

Skyl salaterne og tør dem godt.
Skær melonskiverne i tern.
Anret salaten på et fad og fordel melonen over.
Drys med smuldret feta og græskarkerner.
Dryp med en smule olivenolie og citronsaft. Krydder med salt og peber.

2 kommentarer:

Joan sagde ...

Rigtig lækkert...og sommerligt

MissMuffin sagde ...

Joan, den er nemmlig rigtig sommerlig- perfekt som tilbehør til grillet kød en varm sommerdag:)