søndag den 22. december 2013

AfterEight-trøfler


I kan lige nå at lave de her helt vildt lækre trøfler med pebermyntesmag, der passer rigtig godt i julens konfektskåle :)
Vi fik dem serveret hos Lotte og Carsten, så jeg måtte lige hjem og finde opskriften på
Mood. Jeg lavede dog kun det halve, så portionen ikke blev alt for stor. Kristan spiser ikke den slags og vi skal ikke have en masse gæster, så jeg skal spise dem alle sammen selv. Det er sørme godt nok ærgerligt:)
Efter blandingen havde været i køleskabet kunne den sagtens formes, så jeg gjorde det ikke over 2 omgange som det står i opskriften.
Brug en god kakao- jeg brugte denne fra
AMMA. Eller rul dem i finthakket chokolade, hakkede nødder eller hvad du nu lige har lyst til :)

AfterEight-trøfler (18-20 stk.)
100 g. mørk chokolade
20 AfterEight (1 pk.)
3/4-1 dl. fløde
God kakao

Hak chokoladen fint og knus AfterEight sammen med det.
Varm fløden op til kogepunktet og hæld over chokoladen. Rør til massen er jævn og glat.
Hæld den i en lille bradepande med bagepapir og sæt den på køl i 30-45 min.
Tag massen ud af køleskabet og form den hurtigt til 18-20 små kugler. Rul kuglerne i en god kakao.
Opbevares i en lufttæt bøtte med bagepapir mellem hvert lag. Kan holde sig nogle dage på køl.

Ingen kommentarer: