Her kommer lige den sidste jule-opskrift, som jeg først har nået at få styr på nu :) Disse mandelmåner har jeg hentet inspiration til her og der og alle vegne- men mest hos "Hverken Fugl eller Fisk". Ulempen ved at have alt for mange gamle magasiner, julebøger og kogebøger liggende er, at man aldrig kan huske hvor man lige så den opskrift, som man pludseligt vil bage. Jeg kunne kun huske det var noget med nogle måner, nogle mandler og noget marcipan. Så det har jeg sjusset mig frem til, men må konstatere at de kun blev okay. Et lille strint citronglasur ville virkeligt kunne løfte dem til noget godt.
Mandelmåner (40 stk.)
300 g. blødt smør
100 g. flormelis
450 g. hvedemel
1/4 tsk. bagepulver
100 g. groftrevet marcipan
75 g. mandelmel
fintrevet skal af 1 økocitron
1 stang vanilje, kornene
Pisk smør, vaniljekorn og flormelis til det er cremet.
Bland de øvrige ingredienser og sammel hurtigt dejen uden at ælte alt for meget.
Pak den ind i husholdningsfilm og lad den hvilke på køl et par timer.
Tag dejen ud og del den i passende stykker. Tril til tynde pølse og form dem som små måner.
Sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Bages ved 170 grader i 8-10 min. De må endeligt ikke blive for mørke.
Lad dem køle helt af på en bagerist inden de kommes i kagedåser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar