lørdag den 28. august 2010

Grillet tomatsalat...

Aftensmaden idag blev store kyllingelår, sprøde fritter og en grillet tomatsalat med halloumi-ost fra SpisBedre nr.8/2010- med lidt ændringer som vanligt..
Den der ost, det er altså ikke lige mig.
Smagsløs, men saltet, gummiagtig i konsistensen og så knirker den mellem tænderne.
Ikke uspiseligt, men heller ikke en ny favorit..
Dressingen derimod er skøn, sød og syrlig samtidig, men brug kun halvdelen, ellers bliver det nok for overvældende..
Opskriften sagde 3 blommetomater, men jeg brugte de sidste tomater fra Pap + 2 ude fra kolonihaven...


Grillet tomatsalat (2 pers)
3 store, faste blommetomater
150-200 g halloumiost
2-3 avocadoer
2 håndfulde rucola eller babyleaves


Dressing:
2 spsk olivenolie
2 spsk honning
1 spsk hvidvinseddike
2 knsp salt
lidt peber
1 knsp kanel


Varm en grillpande op eller gør grillen klar.
Skær tomaterne i 1 cm tykke skiver og halloumien i ½ cm tykke skiver.
Pensl dem med lidt olivenolie på begge sider.
Skræl avocadoen, fjern stenen og skær dem i mundrette stykker, som kommes i en skål.
Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til.
Når panden eller grillen er klar grilles tomat og halloumiost 2 min. på hver side.
Læg tomat og halloumiost i lag ovenpå avocadoen.
Top med salaten og hæld dressingen over.
Serveres lun.



Halloumi er en grillfast ost, dvs. at den ikke smelter når den grilles.

Den smager ikke af meget, men er ret saltet og "knirker" når man tygger i den.
Jeg købte den i Netto til 25-30 kr for 250 g.
Mange vegatarer bruger den i fx. burgere istedet for bøffen.

Ingen kommentarer: