lørdag den 14. august 2010

MarsMuffins...

Lidt sødt skal der også til, når der kommer besøg og muffins er altid et hit.
Den anden dag i Netto fik jeg billige Mars-barer og for at de ikke skulle forsvinde ned i min mave på en gang, så måtte de omdannes til kager.
Opskriften er stykket sammen efter hvad jeg har og en standard-opskrift. De blev lidt kompakte, men smagte dejligt chokolade-agtige- dog ikke så meget af Mars som man kunne ønske.
Cremen skulle egentligt piskes til skum, men det var simpelthen ikke muligt, men den blev alligevel luftigt og fast efter evigheder med piskeriset...

Mars-muffins (ca. 10 stk)
50 g blødt smør
115 g brun farin
115 g mel
25 g kakao
½ tsk natron
2 store æg
1 ½ dl skyr (eller cremefraiche)
2 pk dobbelt mars (140 g)
2 dl fløde
50 g mørk chokolade

Kom smør, farin, mel, kakao, natron og æg i en skål og pisk med en elmikser, til at dejen netop er glat og ensartet.
Hak Marsbarene, men tag 1/4 dl fra.
Rør marsbarer og skyr i dejen og kom i muffinsforme.
Bages ved 180 grader (varmludt) i ca 15-20 min.
Imens kommes fløde, resten af Mars-barene og hakket chokolade i en gryde og smeltes over lav varme.
Køl det helt af og pisk til let skum, som kagerne pyntes med når der er afkølede.

Ingen kommentarer: