Jeg har bagt en mandelkage med kraftig inspiration fra bogen "Kager der smager" af Alette Bertelsen. Mandelkagen har jeg bagt før og den er rigtig lækker og meget sød.
Denne gang valgte jeg at bage den i en silikoneform, selvom opskriften lyder på en springform og det er altså meget bedre.
Kagen er meget klistret og nærmest umuligt at få ud af springformen når den er kold. med en silikoneform kan den med lidt forsigtighed vendes ud direkte fra ovnen uden problemer.. Bar husk at smør den godt!
Kagen kan med fordel bages dagen før og stå på køl med den syrlige vaniljecreme over i et døgns tid, det bliver dden bestemt ikke dårligere af!
Lige inden servering bliver kagen toppet med skiver af jordbær, som har marineret i hyldeblomstsaft og rørsukker et par timer- ren midsommersmag:)
Midsommerkage med syrlig vaniljecreme
Mandelkage:
200 g sukker
200 g mandler
3 store æg
en god klat smør til formen
Vaniljecreme:
2½ dl piskefløde
2½ dl creme fraiche
1 spsk flormelis
1 spsk vaniljesukker
½ spsk sukker
Pynt:
Jordbær- ca 1 bakke
Evt. hyldeblomstsaft
Mynte/citronmelisse og sølvkugler til pynt
Pisk sukker og æg til en luftig æggesnaps.
Hak mandlerne fint i en foodprocessor eller blender. Jeg gider ikke fjerne den brune hinde, men det er helt op til dig selv om du vil.
Rør mandlerne i æggesnapsen.
Smør en silikoneform med rigeligt smør og hæld dejen i formen.
Bages i ca. 35 min ved 170 gr.(varmluft)
Når kagen er bagt, vendes den forsigtigt ud på et fad.
Lad kagen afkøle.
Pisk fløden til skum.
Pisk cremefraichen i og smag til med flormelis, vanilje og lidt sukker.
Fordel cremen over den kolde kage og dæk den godt til.
Stil den på køl ind til servering, hvor den pyntes med rigeligt jordbær, mynteblade og sølvkugler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar