lørdag den 21. august 2010

Om grøntsager...

Prøv li at se de her smukke tomater!
Hentet hjemme hos Pap igår, sammen med grønne chilipeber og hvide peberfrugt med masser af smag..
En tomatsalat vil blive en lidt anden oplevelse med disse skønheder, end en omgang alm. røde tomater som vi alle kender dem..

Supermarkedernes udvalg af frugt og grønt er oftest kedeligt.
De samme røde tomater, selvom de findes i et utal af farver, størrelser og former.
I Netto kan man somme tider købe en bakke økologiske tomater i mange farver og jeg køber en bakke hver gang jeg støder på dem, for de smager så godt.
Det er også altid de samme grønne squash og lilla auberginer man kan få, selvom squash fåes i gul og auberginerne i en smuk, stribet verison.
I Føtex kan man være heldig at finde en bakke gulerødder i forskellige farver i løbet af vinteren, ellers er det altid de 3 forskellige poser med de samme orange gulerødder i..
Det samme med rødbeder, der fåes i mange skønne farver og faconer, det er altid de aflange "sylte-rødbeder" der er at finde.

Jeg synes, at det er ærgeligt, at der ikke findes et bredere udvalg af grøntsager i de danske supermarkeder.
Men mon ikke der dybest set hænger sammen med vores, forbrugernes, vaner...
Ser jeg noget nyt, så køber jeg det oftest, bar for at prøve det hvertfald, men jeg tror de fleste holder sig til "det de kender"..
For mig hænger glæden ved madlavningen tæt sammen med varitation, gode råvarer og nye produkter, men synes tit der kan være langt imellem de gode oplevelser.

Jeg forstår godt, at mange børn og unge ikke gider grøntsagerne.
Tomat, agurk og gulerødder bliver ikke ved med at være spændende.
Der skal varitation til og selv en lille ændring som fx. farve synes jeg betyder meget, for vi spiser også med "øjenene" og ikke kun munden.

Jeg håber, at flere og flere supermarkeder vil turde at ta skridtet videre og satse på anderledes grøntsager, nye former og andre farver!

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Det er et meget smukt udvalg af tomater - jeg vil godt være lidt misundelig, hvis det er i orden ;-)

Jeg er begyndt at besøge grønthandlerne i byen noget oftere. De har et mere varieret udvalg og til tider nogle ret sjove råvarer - tror faktisk, at jeg vil lave et indlæg om det en af dagene og vise, hvad jeg købte for nylig.

MissMuffin sagde ...

Det helt iorden Piskeris:)

Vores grønthandlere her i Aalborg er altså bar ikke rigtig noget særligt..
Har tit plaget Kristian om en tur i Bazar Vest i Aalborg, men han gider ikke..
Nu har jeg selv en bil at råde over, så måske jeg tager en veninde under armen og suser derned, for der skulle vidst være et imponerende udvalg af sjove sager..