lørdag den 21. august 2010

Sprød jordbærlagkage med karamel...

Min familie er nogle værre sukkergrise, så de er altid friske på at afprøve en ny opskrift:)
Denne lidt anderledes jordbærlagkage vakte rigtig stor lykke, især hos min mor, men jeg synes også selv at den var rigtig god og meget sød.
Opskriften er fra SpisBedre/august 2010.
Bundene blev ikke så store som på billedet, men sån er det, det passede fint til os, så der bliver alligevel et pænt stykke til 7-8 mennesker og ikke 10-12 som ifølge opskriften.
Kagen er nem at lave, det er dog en smule svært at få bundene smurt ud i et tyndt lag, men med lidt tålmodighed gik det da:)


Sprød jordbærlagkage med karamel
Bunde:
100 g blødt smør
120 g sukker
1 æg
1 dl hvedemel
Karamelsauce:
1 dl piskefløde
1 dl sukker
1 spsk lys sirup
Fyld:
250 g jordbær
3-4 dl piskefløde
2 spsk flormelis
Pynt:
250 g jordbær


Sæt ovnen på 250 grader.
Rør smør og sukker luftigt.
Tilsæt ægget og rør godt rundt, inden melet røres i.
Tegn 4 cirkler (24 cm i diameter) på bagepapir og smør dejen ud derpå i et tyndt og jævnt lag- jeg gjorde det i frihånd og kunne have 2 bunde pr. plade.
Bag bundene en af gangen (med mindre du bruger varmluft som mig) i ca. 5 min- pas på, de tager hurtigt farve!
Løsn forsigtigt bundene mens de er varme og lad dem køle helt af på et plant underlag.
Rør alle ingredienserne til karamelsaucen sammen i en tykbundet gryde og ld et koge kraftigt i ca. 5 min tien tyk sauce- rør af og til.
Lad karamelcremen køle lidt af, men ikke så meget at den stivner helt. Så kan den varmes op igen.
Pisk fløden stiv sammen med flormelis.
Skyl og nip jordbærene og skær dem i små stykker, som røres i flødeskummet.
Kom flødeskummet mellem bundene og afslut med at smøre karamelsaucen på toppen.
Pynt med friske jordbær.
Server straks, så bundene ikke bliver bløde.


Tip: Er sikker på, at kagen også ville smage skønt med hindbær eller blåbær, nu hvor sæsonen for jordbær er ved at være slut.
Måske skal der bruges lidt færre bær, men der må man li prøve sig frem..

4 kommentarer:

Linebinevaskemaskine sagde ...

tænk at den her blogpost næsten gik min næse forbi :) den ser alså godt nok lækker ud

MissMuffin sagde ...

Haha, måske det havde været det bedste?
Mange klager over lækkersult:)

Kristine sagde ...

Jeg har lige lavet denne lækre lagkage i aften! Nøj hvor smagte den godt,og gik rent ind hos kæresten. Tak for denne lækre opskrift :)

MissMuffin sagde ...

Det er godt at høre Kristine!
Den er nu også rigtig lækker og lidt anderledes i forhold til andre lagkager:)