fredag den 13. august 2010

Ristet kartoffel-porresuppe...

Denne her suppe smager rigtig dejligt og af lidt mere, end hvis kartofler og porrer bare koges, men den er også en smule mere omstændig at lave...
Jeg spiste den med masser af hakket persille i.



Ristet kartoffel-porresuppe (4 pers)
1 kg kartofler
4 porrer
1 tsk salt

4 fed hvidløg
olivenolie
½-1 l god grøntsagsboullion
godt med persille hvis man ikke er bange for det


Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern.
Rens porrene og skær dem i grove stykker.
Pil hvidløgsfedene.
Kom grøntsagerne i et ildfast fad og vend rundt med salt og olivenolie.
Bag grøntsagerne ved 200 grader til de er meget møre- ca. 40-45 min.
Kog boullionen op.
Blend grøntsager og boullion til en cremet suppe.
Jeg brugte ca. 2/3 af boullionen, men det er en smagsans. Min blev tyk og cremet som jeg kan li det.
Rør evt. masser af hakket persille i og server med groft brød.

Ingen kommentarer: