lørdag den 14. august 2010

Speltpandekager med fyld..

Pandekager med fyld er altid et hit!
Idag blev det speltpandekager fra "Vegetarisk Vellyst", med fyld af strimlet oksekød, salat og feta.
Pandekagerne er nemme at lave, mætter godt og smager dejligt med purløg i.
Oksekødet var et par bøffer i strimler, som har lagt i en marinade af soja, fishsauce og lime siden igår og så stegt idag sammen med chili, hvidløg og en rød peberfrugt i strimler...
Kogebogen er super god, den kan kun anbefales!

Speltpandekager(8 stk)
2 dl speltmel
2 æg
2½ dl mælk(jeg brugte kun 1½)
2 spsk finthakket purløg
lidt salt
smagsneutral olie til stegning


Pisk æg, mel, salt og purløg sammen.
Spæd op med mælk til dejen får en passende konsistens.
Bag pandekagerne på en pandekagepande, ca. 3/4 dl pr. pandekage.

Ingen kommentarer: