lørdag den 14. august 2010

Vegge-deller...

For at prøve noget nyt til madpakken hapsede jeg en opskrift fra Den grønne Pige på vege-deller og de smager faktisk ret godt- og ret meget af hvidløg:)

Sammen med brød, grønt og lidt dressing smager der super godt og erstatter fint kødet..


Vege-deller(6 stk.)
40 g hasselnødder
1 rødløg
2 store fed hvidløg
60 g røde linser
50 g hvedemel
20 g havregryn
godt med friske krydderurter, hakkede(persille og purløg brugte jeg)
cayennepeber, salt, peber, oregano og revet muskatnød.


Kog linserne i rigeligt vand i 16-20 min.
Lad dem dryppe af i en si.
Rist hasselnødder på en tør pande til de får lidt farve.
Kom dem i en foodprocessor og giv dem et par omgange(ikke for meget)
Skær rødløget i kvarte og pil hvidløgsfedene. Kom dem i blenderen og giv det et par gange.
Tilsæt linser, mel, havregryn, krydderurter og godt med krydderier.
Kør et par omgange til en sammenhængende dej.
Form 6 små deller og kom dem på en bageplade med bagepapir.
Bages 15-20 min ved 200 grader.

Ingen kommentarer: