mandag den 16. august 2010

Spinatpandekager...

Nu hvor jeg ikke havde brugt alt den dejlige danske spinat fra posen, blev aftensmaden planlagt herefter. Vi fik disse lækre og sprøde pandekager med masser af grønt og sikke de mætter!
Ikke sidste gang vi får dem!
I opskriften skulle der tilsættes 1 spsk dild, men da jeg ikke kan fordrage dild undlod jeg det.. Næste gang vil jeg tilsætte lidt mere spinat og lidt flere krydderurter, måske basilikum.


Spinatpandekager(ca. 6 stk)
200 g mel
3 æg
4 dl mælk
3 spsk øl
1 tsk salt
1 spsk finthakket persille
1 spsk finthakket purløg
50 g spinat(du kan roligt tilsætte lidt mere)


Skyl spinaten og damp den i det vand der hænger ved. Hak den fint.
Pisk mel, mælk, æg, salt og øl sammen til en glat dej.
Rør spinat og krydderurterne i.
Lad dejen hvile 15 min.
Steg pandekagerne i lidt smør.


Vi fik tomatpesto, kylling, strimlet salat, fetaost, tomat og brøndkarse deri. Lidt dressing eller tzatiki ville lige have løftet den det sidste, men det smagte nu rigtig lækkert alligevel.

Ingen kommentarer: