Nøøj, hvor er den her lasange altså bare lækker!
Den er ret simpel, men smager skønt og frisk- jeg er sikker på den vil være så god til sommer når den kan laves med danske, solmodne tomater.
Opskriften er fra den økologiske kogebog "Livretter", som har mange spændende opskrifter der skal prøves.
Nonos' tomatlasange
6-8 tomater
250 g lasangeplader
250 frisk mozzarella
salt, peber
Bechamelsauce:
50 g smør
75 g mel
7½ dl mælk
salt, peber, muskatnød
Skær tomaterne i så tynde skiver som muligt.
Smør et ildfast fad med lidt olie og lig et lag tomater i bunden, drys med salt og peber og kom lasangeplader ovenpå. Gentag, og afslut med et lag lasangeplader.
Riv mozzarellaen i stykker, og lig det i et jævnt lag over lasangen.
Bechamelsauce: Smelt smørret ved lav varme. Kom melet i under omrøring så det danner en blød snørbolle. Spæd op med mælk og rør hele tiden. Kog forsigtigt saucen op, og lad den småkoge 5-10 min til den har den rette konsistens. Rør hele tiden.
Smag til med salt, peber og muskatnød.
Hæld saucen over lasangen.
Jeg lagde et par basilikumblade og et par skiver tomater i toppen for at pynte lidt.
Bages 40-50 min ved 180 grader.
Vi fik salat, lidt godt brød og Kristian fik grillede tigerrejer til.
Jeg tror også den vil være lækker med lidt dampet spinat eller basilikum imellem lagene, så det skal jeg da prøve engang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar