Til aften har vi fået denne lækre ret, Pollo Scarpariello, som oversat fra italiens vidst betyder "Skomagerens kyllingeret".
Den oprindelige opskrift var til 6 pers, så jeg halverede den, men der er masser af mad til imorgen også.
Server med ris og godt brød, så der er noget til at dyppe i den lækre sauce/stegevæde.
Retten smager rigtig godt og jeg kunne sagtens finde på at servere den for gæster, for det nemt, flot og har en god smag.
Der skulle være brugt frisk rosmarin, 4 kviste, men det kunne jeg ikke opdrive, så jeg har smagt mig frem til de ovenstående mængder.
Pollo Scapariello(4 pers)
8 kyllingelår
mel
smør
olivenolie
½ løg
½ rødløg
2 fed hvidløg
1 dl hvidvin
Saft+skal af 1 citron
4 dl hønseboullion
2 tsk rosmarin
1 tsk timian
4 tomater
Vend kyllingelårene i lidt mel, og krydr med salt og peber.
Brun dem i lidt smør, og tag dem op af gryden.
Skær løg, rødløg og hvidløg i tern.
Svits dem i lidt olivenolie sammen med 1 tsk rosmarin, og kom kyllingelårene tilbage i gryden sammen med citronsaft.
Hæld vin, boullion og rosmarin ved.
Lad simre under låg ca 20 min.
Smag til.
Skær tomaterne i skiver, og kom dem ved. Lad simre med et par min til de er gennemvarme.
Hæld det hele op i et fad, og kom lidt ekstra citronsaft, citronskal og timian over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar