søndag den 15. august 2010

Squashbrød md sesam og kernemælk...

Alle de squash jeg har med hjem fra Pap skal jeg jo ha forsøgt at få brugt.
Så et brød kunne jeg ligeså godt også bage, så er der lidt til de næste dage.
Brødet har en sprød skorpe og er meget svampet indeni. Det smager ikke så meget af sesamfrø som jeg havde håbet, men smagen er god og mild..

Squashbrød med sesam og kærnemælk
25 g gær
3 dl kærnemælk
1½ tsk urtesalt
1 dl sesamfrø
100 g grahamsmel
100 g hvid hvede
400 g hvedemel
250 g fintrevet squash


Lun lidt af kærnemælken og hæld den over gæren, som røres glat.
Tilsæt resten af kærnemælken, salt, sesamfrø, hvid hvede, squash og grahamsmel.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen til dejen er fast og smidig.
Lad dejen hæve lunt og tildækket til den er dobbelt så stor- ca. 1½ times tid.
Ælt dejen igennem og tilsæt evt. lidt mere mel hvis den er for våd.
Form dejen til et brød og kom det i en bageform med bagepapir og lad hæve igen, ca. 1 time.
Bag brødet ved knapt 200 grader i ca 50 minutter- pas på det ikke bliver for mørkt.
Lad det køle af lidt i formen inden det tages ud på en rist.

Ingen kommentarer: