lørdag den 14. august 2010

Valnøddeflutes...

Flutes skal der også til aftensmaden, så jeg ville prøve de her lidt anderledes flutes fra "bagebibelen"- "Varm på brød og lun på boller"..
Surdejen laves aftenen før og så laves resten den efterfølgende dag..
De virker simpelthen så lækre og her dufter helt fantastisk. Valnødder og malt smager tydeligt igennem.
De kommer til at passe godt til røde bøffer, tomatsalat og flødekartofler.
Jeg har lavet et par ændringer i forhold til originalopskriften- bla har jeg finthakket alle valnødderne og tilsat lidt malt for smagen og farvens skyld.
Opskriften kommer som jeg har lavet den:


Valnøddeflutes(3 stk)
Surdej:
2o g gær
1/4 l kærnemælk
250 g hvedemel

Dej:
200 g hvedemel
100 g durrummel eller andet mel med højt proteinindhold- jeg brugte Tipo 00
100 g speltmel
2½ dl vand
1 tsk sukker
2 tsk salt
2 tsk malt
100 g finthakkede valnødder


Surdej- dag 1:
Rør gæren ud i kærnemælken og tilsæt melet.
Rør der sammen til en lind grød og lad det hvile tildækket på køkkenbordet til næste dag.
Dej- dag 2:
Rør surdej, vand, salt og sukker godt sammen.
Tilsæt de forskellige meltyper, malt og valnødder og ælt dejen, til den slipper skålen er og er fint eleastisk.
Lad den hvile lunt og tildækket 1 times tid.
Ælt hurtigt dejen igennem og del den i 3 flutes- jeg snoede dem lige et par omgange.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve ½ - 1 time.
Bages ca. 10 min ved 275 gr.

Ingen kommentarer: