mandag den 22. november 2010

Falafler...

Falafler er små, krydrede kikærtefrikadeller, som steges i rigeligt olie.
Denne opskrift er virkeligt god og giver rigtig sprøde falafler med masser af smag- den er fundet i bogen "Vegetarisk Vellyst", som er en rigtig god kogebog hvis man er til grøn madlavning!
Husk, at kikærterne skal sættes i blød dagen før- men dem fra dåse kan nok også bruges hvis tiden er knap:)
Falafler er ikke sund vegetarmad, men alligvel rigtig lækkert.
Vi spiste dem i pitabrød, men nogen var selvfølgeligt ikke så begejstrede for dem:)
Der er både pitabrød og falafler tilbage, så der er til en lækker madpakke imorgen, uhm..

Falafler (20 stk / 4 pers)
200 g. tørrede kikærter
1 stort bundt frisk persille eller koriander- eller en blanding
1 lille løg i kvarte
2 fed hvidløg, pillede
1½ tsk. stødt koriander
1½ tsk. stødt spidskommen
½ tsk. cayennepeber
½ tsk. salt
½ tsk. bagepulver
2 spsk. hvedemel'
½ liter smagneutral olie til stegning (raps- eller solsikkeolie)

Læg kikærterne i blød i en stor skål med vand natten over.

Dagen efter hældes udblødningsvandet fra kikærterne og de skylles godt.
Kom dem op i en foodprocessor sammen med resten af ingredienserne og kør, til dejen er ensartet.
Den skal være fast og ligesom en frikadellefars.
Form farsen til ca. 20 små kugler, som presses lidt flade.
Varm olien op ved middelhøj varme.
Steg kikærterne 4-5 stykker af gangen, så olien ikke taber varme.
Vend dem undervejs, så de bliver brune og sprøde på hver side- ca. 2-4 mim.
Falafler suger meget olie, så læg dem evt. på lidt køkkenrulle.

2 kommentarer:

Louise sagde ...

Du må være tankelæser! Jeg har lige i går købt kikærter, fordi jeg vil lave falaffel. Manglede bare en god opskrift, og den er så her! Fantastisk:)

MissMuffin sagde ...

Louise, det var god timing:) Skriv endeligt en kommentar til opskriften, når du har prøvet den:)