mandag den 1. november 2010

MissMuffins svampelasange med spinat..

På torvet i lørdags lod jeg mig friste af champignoner og frisk spinat.
Idag blev de så omdannet til en lækker lasange, mild og cremet.
Den er lidt omstændig at lave, men alt besværet værd:)
Server en grøn salat til med en syrlig dressing og det er et skønt vegetarisk måltid.

MissMuffins svampelasange med spinat (4 personer)
500 g. hvide champignon
150 g. frisk spinat
1o lasangeplader

5 dl. skummetmælk
4 spsk. hvedemel med top
50 g smør
2 dl. friskrevet parmesan
salt, peber og lidt muskatnød

Rens champignonerne og skær dem i skiver.
Steg dem i lidt smør og olie, ganske let.
Damp spinaten i lidt vand, til den falder sammen.
Bruger du tørrede lasangeplader skal de forkoges 5 min. i letsaltet vand. Lad dem dryppe af.
Til saucen smeltes smørret og melet røres i. Spæd op med mælk og kog langsomt op, til saucen har en cremet og ikke alt for tyk konsistens.
Rør 1 dl. ost i og smag til med salt, peber og muskatnød.
Smør et ildfast fad med olivenolie og læg et lag lasangeplader i bunden. Kom halvdelen af champignonerne over sammen med 1/3 af saucen.
Kom et lag lasangeplader mere over, kom spinaten, resten af champignonerne og 1/3 af saucen over.
Kom det sidste lag lasangeplader over, hæld den sidste sauce over og drys med resten af osten.
Bag lasangen 30 min. ved 200 grader varmluft.

2 kommentarer:

Linebinevaskemaskine sagde ...

Jeg er normalt ikke til svampe men hold op det ser lækkert ud :)det kunne jeg godt finde på at lave

MissMuffin sagde ...

Jeg elsker svampe:)
Den smager mildt og godt, så prøv at kast dig ud i det:)