fredag den 7. januar 2011

Amerikanske burgerboller

Når vi får burgere herhjemme, så bager jeg helst selv bollerne, for så smager de af noget og mætter mget bedre.
Denne opskrift er fra Rikke Grybergs nye bog "Byens Bedste Brød" og smager faktisk rigtig dejligt.
Normalt er jeg ikke så vild med grahamsmel, for jeg synes det smager lidt for meget af hjemkundskab i folkeskolen, hvor de var det eneste grove mel man kunne finde på at bruge.
Opskriften er nem at gå til, men jeg synes det er sån lidt underligt først at ælte smørret i til sidst.
Det ligesom unødvendigt besværligt i min verden, men det er nok bar mig:)
Du kan også sagtens skære lidt ned på sukkermængden og tilføje lidt salt, det tror jeg ville være rigtig fint, for de er li lidt for søde efter min smag.
Vi fyldte dem med kyllingebøffer, bacon, masser af grønt, ost og lidt kethup. Uhm...

Amerikanske burgerboller (6 store boller)
25 g. gær
2 1/4 dl. lunken vand
1 stort æg
50 g. sukker (eller lidt mindre)
250 g. grahamsmel
250 g. hvedemel
25 g. blødt smør
vand og lidt grahamsmel til pensling

Rør gæren glat i vandet og tilsæt æg og sukker.

Kom melet i lidt af gangen og ælt til sidst smørret i, så du får en fast og smidig dej.
Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 min.
Del den i 6-7 store boller og pres dem lidt flade- de hæver flot op når de bages.
Kom dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve 10 min.
Pensel dem med lidt vand o drys lidt mel over.
Bag dem i 12-15 min ved 210 grader varmluft.

Ingen kommentarer: