søndag den 3. april 2011

Nøddeboller med fuldkorn

Jeg har længe gerne ville bage disse nøddeboller fra Rikke Grybergs "Byens Bedste Brød", men jeg har ikke fundet halvsigtemel nogen steder.
Nu har jeg så købt det igennem en bager jeg kender.
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke ved hvad halvsigtemel kommer af?!
Det er hvertfald ret mørkt, når det bliver bagt.
Bollerne var desværre en skuffelse! Alt for tunge og bastante og noget hårde at tygge sig igennem.
Mængden af fuldkornsmel er også ret høj, så i næste forsøg vil jeg nøjes med at bruge halvsigtemel og så erstatte fuldkornshvedemelet med hvedemel eller måske ølandshvede.
Jeg må snart lave et nyt forsøg! Nødder er altid godt!

Nøddeboller med fuldkorn (14-15 stk.)
15 g. gær
1½ dl. kærnemælk
5 dl. vand
1½ tsk. salt
2 tsk. honning
200 g. halvsigtemel
550 g. fuldkornshvedemel
200 g. italiensk hvedemel (Tipo 00)
50 g. blødt smør
65 g. hakkede mandler
65 g. hakkede hasselnødder
65 g. hakkede valnødder

Pynt:

Hasselnøddeflager.

Rør gæren ud i kærnemælk og vand.

Rør salt, honning og nødder i.
Tilsæt mel og smør og ælt dejen rigtig godt.
Kom den i en skål og dæk den med husholdningsfilm. Skal efterhæve i køleskabet natten over.
Dagen efter tages dejen ud af køleskabet og formes til 15 boller.
Stil bollerne på en bageplade med bagepapir. Pensl med vand og drys med hakkede nødder.
Lad bollerne efterhæve ca. 2 timer til ca. dobbelt størrelse.
Varm ovnen op til 230 grader.
Kom bollerne i ovnen og skru ned på 200 grader. Bag dem i 14-17 min.

5 kommentarer:

Carina Claire sagde ...

Øv jeg blev ret skuffet da jeg læste din kommentar - det ser ellers rigtig lækkert ud. Håber det lykkes, ellers måske finde en anden opskrift, for nøddeboller lyder jo godt!
Og så lige en kommentar til opskriften - hvad i alverden er halvsigtemel??

MissMuffin sagde ...

Det er jeg ked af Carina:)
Jeg prøver ign ved lejlighed, men jeg ved ikke hvornår det bliver..
Som skrevet i opskriften, så ved jeg det faktisk ikke helt selv.
Jeg har købt det af en bager, for det er svært at opdrive andre steder.
Jeg vil gætte på, at det er sigtemel i en grov version, hvor kornene ikke er malet så fint..

Carina Claire sagde ...

Nå men jeg krydser fingre for at det lykkes :)

Anonym sagde ...

Jeg skulle netop til at lave bollerne da jeg faldt over din blog i mit forsøg på at google halvsigtemel (fandt et sted som sagde at det var 50% rugmel og 50% hvedemel). Og da jeg så også så at jeg burde have været startet i går, så frygtede jeg for små hårde boller. Men jeg lavde lidt om i opskriften og de blev super! (tror dog at jeg næste gang putter 100g af hver af nødderne i, for så meget som de er hævet, så kalder nødderne lidt på hinanden). Jeg gjorde følgende:
25g gær istedet for 15g
100g rugmel istedet for 200 halvsigtemel (jeg synes nemlig altid der er for meget mel i hendes opskrifter)
Alm. hvedemel istedet for det italienske (min Kvickly har pt. udsolgt af det italienske)

Dejen blev rørt i 10min, hvor jeg langsomt tilsætte de 250g hvedemel.
Derefter hævede det ca. 1-1½ time i en stor margretheskål med låg. Men ak, der var ikke plads nok til det hele, så bollerne blev formet (her blevet æltet lidt mere mel ind i hver enkelte bolle). Derefter blev de penslet med kærnemælk, der kom nødder på, og en gennemfugtet (hårdt vredet) viskestykke blev lagt over. Så stod de og efterhævede en time i ovnen ved 30-40 grader, og hold da op hvor de hævede! Jeg blev nødt til at rykke halvdelen over på en anden plade. Så stod de vel 15-20 minutter mens jeg ventede på at povnen blev helt varm, og blev ellers bagt som beskrevet i opskriften (15 minutter fik de).

MissMuffin sagde ...

Anonym, det lyder også meget mere logisk med mel- og gærmængderne- tak for tippet, det skal afprøves ved lejlighed:)