fredag den 20. maj 2011

Den Dragende Citronmåne

Ja, det syns jeg nu ikke, at den er. Altså, dragende.
Det er måske nok fordi, at der gik et eller andet galt under bagningen, for den hævede helt vildt i den ene side og ville ikke blive færdig, mens den var rigtig fin i den anden side.
Det resulterede i en kage, der var lidt klæg og sammenfaldet i den ene side, mens den anden side måske blev en anelse for bagt.
Jeg brugte en springform på 22 cm. som angivet i opskriften, men jeg tror det er mere realistisk med en form på 24 eller 26 cm.
Smagen er dog ganske fin, syrlig og sød på samme tid.
Citronglasuren er meget tynd og nu hvor kagen ikke blev så pæn, så lavede jeg noget almindeligt glasur i et forsøg på at gemme det grimme:)
Opskriften er fra Sif Orellanas "Greven, kammerjunken og den dragende citronmåne".

Den Dragende Citronmåne
250 g. smør
350 g. sukker
4 æg
fintrevet skal af 2 citroner
ca. 325 g. hvedemel
1½ tsk. bagepulver
110 ml. mælk (110 g.)

Citronglasur:

saft af 1 citron
115 g. flormelis

Tænd ovnen på 200 grader.

Rør smør og sukker godt sammen.
Pisk æggene i et af gangen, så det bliver godt blandet.
Tilsæt citronskallen.
Si mel og bagepulver i og vend det rundt.
Rør til sidst mælken i.
Smør en springform eller silikoneform godt og hæld dejen heri.
Bag den 35-50 min.
Lad den køle af et øjeblik og fjern kagen fra formen.
Bland glasuen sammen og hæld den over den stadig varme kage- stik. evt lidt huller i kagen, så glasuren trækker ned deri.
Opbevares på køl.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Æv, men den er ellers fin at se på :-)

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Glasur og glimmer kan redde det meste Birthe:)