Ja, en rigtig cupcake er det ikke, men en fin lille dessert er det helt bestemt:)
Opskriften er fra Martha Stewarts "Cupcakes", som er en rigtig fin bog!
De er nemme at bage, men skal have rigtig lang tid i ovnen.
Selvom mine fik 4 timer var de stadig noget bløde indeni, men de smagte rigtig fint.
Selvom mine fik 4 timer var de stadig noget bløde indeni, men de smagte rigtig fint.
Opskriften foreslår, at man bruger en sprøjtepose uden tylle, men jeg brugte den største stjernetylle jeg havde- havde jeg haft en rigtig stor en var resultatet blevet nemmere og finere, så prøv dig frem:)
Kombinationsmulighederne er jo uendelige!
Jeg brugte en kompot lavet af friske jordbær kogt med sukker og så en blandingen af flødeskum og cremefraiche.
De kan jo fyldes med alverdens frugt- eller bærkompot, chokoladecreme, lemoncurd, is osv.
Marengsen kan også tilsættes lidt lakridspulver istedet for vanilje og måske et dryp farve.
Merinque Cupcakes (12 stk.)
6 æggehviderMerinque Cupcakes (12 stk.)
½ tsk. salt
1 tsk. eddike
½ tsk vaniljekorn / kornene af ½ vaniljestang
400 g. sukker
Pisk æggehviderne stive sammen med salt, eddike og vanilje.
Pisk herefter sukkeret i lidt af gangen, til du får en luftig og sej marengs.
Kom 12 papirsforme i en muffinsplade og spray den med "cooking spray".
Har du ikke sån en vil jeg anbefale dig at pensle formene forsigtigt med lidt smeltet smør.
Kom marengsen i en sprøjtepose med en stor tylle og sprøjt den ud i formene.
Pas på, at marengsen ikke røre ved muffinspladen, for så er de ikke til at løsne.
Bag dem ved 100 grader i ca. 3½-4 timer.
Lad dem køle af et øjeblik i formen og pil papirsformen af.
Lad dem køle helt af inden servering og opbevar dem i den slukkede ovn, i en papæske fra bageren eller en kagedåse.
Flæk dem forsigtigt og fyld dem med hvad du nu har lyst til.
De går en lille smule i stykker, men det kan ikke undgåes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar