lørdag den 23. juli 2011

Pasta med blomkålscreme og chorizo

Blomkålscremen smager ikke af så meget, men er mild og lækker.
Sammen med den salte og krydrede chorizo er den et godt match- også til at få børn og andre kræsne sjæle til at spise flere grøntsager:)
Vælger man at lave en vegetarisk udgave, så skal chorizo'en erstattes af noget andet med en god, kraftig smag. Fx. soltørrede tomater eller grillede peberfrugter.
Opskriften er fra Magasinet Mad, nr. 4/2011.
Jeg ville egentligt ha haft de italienske pølser, salsiccia, men de er ikke til at opdrive i Aalborg. I stedet brugte jeg en god chorizopølse, som jeg skar i små, tykke skiver.
Uhm, det var godt!
Portionen er til 4 personer, så vi har en portion creme i overskud. Den vil jeg prøve at bruge næste gang jeg laver lasange istedet for bechamelsauce, så den er i smidt i fryseren.
Jeg erstattede persille med brøndkarse og serverede et lækkert gruyere flutes fra Salling dertil.

Pasta med blomkålscreme og stegt chorizo (4 personer)
1 lille blomkål (ca. 400 g)
1 løg
2 fed hvidløg
6 kviste frisk timian
4 dl. vand
1 tsk. boullion
1/4 l. fløde
1½ spsk. friskpresset citronsaft
salt, peber, olivenolie

Tilbehør:
ca. 300 g. kogt pasta
170 g. chorizopølse
25 g. hakkede mandler
1 håndfuld persille eller brøndkarse
Godt brød
Friskhøvlet parmesan
Hak blomkål, løg og hvidløg groft.
Svits det et øjeblik i lidt olivenolie, uden at det tager farve.
Hæld vand og timiankviste ved og lad det simre i ca. 10-15 min. til blomkålet er mørt.
Hæld fløde, citronsaft, boullion, salt og peber ved og lad det simre yderligere 5 min.
Blend det hele til en tyk creme og smag til med salt, peber og citronsaft.
Skær chorizo'en i tykke skiver og steg dem sprøde i en lille smule olivenolie.
Vend pastaen sammen med blnkålscremen og top med chorizo, krydderurter, mandler og parmesan.
Serveres med det samme sammen med godt brød

6 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

En dejlig tallerken - ret fristende må jeg sige. Hvad sagde herren til retten? :-)

MissMuffin sagde ...

Nu er det her min tallerken- Kristians var uden mandler og brøndkarse og med flere pølser:)
Han synes det smagte rigtig dejligt, men mente ikke, at det kunne undvære pølserne- det vil jeg så også gi ham ret i:)
Vi gør fremskridt med grøntsags-spisningen:)

1001kager.blogspot.com sagde ...

Det ser rigtig lækkert ud. Kan du give forslag til andet end chorizo, nu du skriver, de ikke kan undværes?

MissMuffin sagde ...

Hvis det må indeholde kød, så vil jeg anbefale at bruge chorizo'en, for den er dejligt krydret.
Ellers kan en anden god pølse fint bruges, ligesom at stegt parmaskinke og stegt bacon vil også være fint drys.
Vil du gerne lave den vegetarisk, så vil jeg anbefale at erstatte chorizo'en med soltørrede tomater eller grillede peberfrugter..
Håber at det var det svar du ledte efter:)

1001kager.blogspot.com sagde ...

Tak for det. Det lyder også som rigtig gode forslag. Den skal helt sikkert prøves.

MissMuffin sagde ...

Det lyder godt:)