Herhjemme laves der stadig mad, selvom resten ag blogland ser ud til at være gået på sommerferie:)
Idag blev det bla. til denne virkeligt lækre salat!
Vi fik den som tilbehør med ovnnagte kartofler og en hakkebøf, men den vil også sagtens kunne gå som et måltid med godt brød til eller som en lille forret.
Opskriften er fra Isabellas nr. 3/2009, men med en del ændringer.
På torvet i onsdags blev jeg lovet, at jeg lørdag kunne hente små baby-rødbeder, men da jeg kom igår virkede det til, at de havde glemt det, så det var noget træls.
Jeg fik dog nogle almindelige rødbeder med hjem..
Al mad i mini-format er bar sødere og sjovere:)
Kombinationen af rødbeder, sprød salat, syrlige hindbær og den sød-salte parma er virkeligt lækker. Uhm.. Prøv den!
Husk at brug handsker og forklæde, for rødbeder sviner!
Rødbedesalat med hindbær og sukkerbagt skinke (2 pers.)
1 bundt små rødbeder / 200 g. almindelige rødbederRødbedesalat med hindbær og sukkerbagt skinke (2 pers.)
4 skiver parmaskinke
1 tsk. rørsukker
1 håndfuld babyspinat
1 håndfuld ærteskud
1 håndfuld ærtesalat
100 g. friske hindbær
Dressing:
1 spsk. hindbæreddike
2 spsk. olivenolie
½ spsk. dijonsennep
salt, peber
Skrub rødbederne, så de er fri for jord. Lad enderne sidde på, for så koger al saften ikke ud.
Kog rødbederne i ca. 30 min, til de er næsten møre- jeg kan godt li dem lidt sprøde indeni.
Lad dem køle af og skræl dem. Skær dem i tern.
Varm ovnen op til 225 grader.
Placer parmaskinken på en bageplade med bagepapir og drys med sukker.
Bag dem ca. 5 min. til skinken er sprød.
Lad den køle af.
Skyl og nip salaterne og anret dem i en skål.
Fordel rødbede og hindbær over. Bræk parmaskinken i stykker og drys over.
Rør ingredienserne til dressingen godt sammen og smag til.
Dryp over salaten og server straks.
2 kommentarer:
Ej, hvor ser det godt ud S! Lige en salat for mig :-) Ærgeligt at kæresten ikke er imponeret over frugt i salater (eller mad i det hele taget!)
Mange hilsner
Birthe
Den er sååå lækker:)
Kristian er heller ikke så vild med frugt i salat- eller salat i det hele taget, haha...
Den vil helt sikkert blive serveret for mine veninder i fremtiden, for de vil elske den!
Send en kommentar