Jeg har længe kigget lidt på denne opskrift fra bloggen Life is Great, for jeg elsker sån noget "alt-i-et-fad-mad":)
Jeg måtte dog lave kylling og kartofler hver for sig, for ellers var der ike plads nok til alle kartoflerne i det fad jeg brugte.
Det var nu også ok, for chorizoen og kyllingen smider noget fedtstof under stegningen og så blev kartoflerne ikke helt fedtet til.
Jeg har ændret i mængderne og tilføjet noget grønt peber, for jeg fik nogle med hjem fra Pap i søndags og de skal jo bruges:)
Jeg serverede som sagt kartofler dertil og så nogle små brød og en grøn salat med agurk, tomat og en oliedressing. Nemt og lækkert!
Spanish Chicken with Chorizo (4 pers.)
4 stk. kylling med ben (fx. overlår eller bryststykke)Spanish Chicken with Chorizo (4 pers.)
1 kg. små aspargeskartofler
170 g. chorizo
2 løg
2 store, grønne peberfrugter
skal af 1 appelsin
1 håndfuld hakket persille
salt, peber og tørret oregano
Varm ovnen op til 200 grader varmluft.
Skrub kartoflerne og vend dem i en smule olivenolie og havsalt.
Kom dem i et ildfast fad.
Hak løgene og skær peberfrugterne i tern.
Kom det i bunden af et stort ildfast fad.
Gnid kyllingestykkerne med salt og peber og læg dem ovenpå grøntsagerne.
Skær chorizopølsen i tykke skiver og fordel dem imellem kyllingen.
Krydder det hele med oregano og revet appelsinskal.
Sæt kylling og kartofler i ovnen og steg i ca. 45-50 min.
Vend kartoflerne et par gange undervejs.
Når kyllingen er færdig drysses den med persille og serveres straks sammen med kartoflerne.
(Billedet er lånt hos Line- hendes kamera kan altså nogle tricks:))
2 kommentarer:
Uhmm, det ser virkelig lækkert ud! Jeg er også vild med alt-i-et-fad - det gør serveringen meget nemmere :-)
Det er nogle heldige gæster du har haft....
Mange hilsner
Birthe
Tak Birthe:)
Ja, det gør det hellere nemmere og så er det som regel altid en sikker vinder, der kan forberedes i god tid..
Send en kommentar