Endnu en skøn pastaret er lavet herhjemme og endda endnu en vegetarisk en af slagsen:)
Opskriften er fra Isabellas nr. 5/2011.
Der skulle være til 4 i denne portion, men jeg vil nu mene, at der kun er til 2 personer, også selvom der serveres grønt og brød til!
Den smager nu skønt, sån rigtigt cremet og varmende. Uhm..Også godt til gæstemad!
Sørg for at dæk rørene helt med tomatsauce, ellers kan enderne godt blive lidt tørre!
Jeg køber pasta-rørene i Salling, men kan du ikke få fat på dem, så brug friske lasangeplader og rul fyldet omkring:)
Cannelloni med ricotta og Karljohansvampe (2 pers.)
Cannelloni med ricotta og Karljohansvampe (2 pers.)
10 g. tørrede Karljohansvampe
1/4 bdt. basilikum
skal af ½ usprøjtet citron
40 g. parmesan
200 g. ricotta
6-8 cannellonirør
½ glas tomatsauce
salt, peber
Tilbehør:
Tilbehør:
Grøn salat
Brød
Lidt ekstra parmesan og basilikum
Udblød svampene i lunkent vand i ca. 20 min- er de meget tykke kan de godt ha brug for 5 min. mere.
Udblød svampene i lunkent vand i ca. 20 min- er de meget tykke kan de godt ha brug for 5 min. mere.
Hak basilikum og bland det med ricotta, citronskal, halvdelen af parmesanen, lidt salt og peber.
Klem svampene lidt fri for vand og hak dem fint.
Bland dem i ricottaen.
Kom ricotta-blandingen op i en sprøjtepose uden tylle og sprøjt det ind i hvert rør.
Læg rørene i en smurt ildfast fad.
Fordel tomatsaucen over pastaen og drys resten af parmesanen over.
Bag dem 25-30 min. ved 200 grader til pastaen er mør.
Serveres straks!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar