lørdag den 10. september 2011

Crunchy Almond and Rye Topping


En lidt anden, men meget velsmagende variant, af den klassiske müesli, som jeg fik lavet her i ugen.
Opskriften er fra den smukke blog Foody Two Shooes, der godt nok er på engelsk, men har danske aner:)
Jeg brugte lidt af de lækre mandler fra Helios, som var med i goodiebaggen fra Madbloggertræf 2011. De smager fantastisk!!
Så jeg brugte også kun lidt af dem, for de er for gode til den slags her, men jeg manglede lige lidt:)
Det er virkeligt en god topping til yoghurt naturel sammen med et lille dryp honning og bær eller frugt, for det mætter og smager dejligt!
En oplagt måde til at få brugt et par triste skiver rugbrød på!

Chrunchy Almond and Rye Topping
4-5 skiver godt rugbrød
200 g. mandler
1-2 spsk. muscovadosukker

Skær brødet i små tern og hak mandlerne groft.

Bred det hele ud på en bageplade med bagepapir.
Rist det ca. 15 min. ved 160 grader. Vend det rundt en gang eller 2 undervejs.
Lad det køle af og vend det sammen med sukkeret.
Opbevares i et tætsluttende glas.

2 kommentarer:

Astrid sagde ...

Ej. Jeg har ledt efter denne her opskrift i 100 år. Jeg blev ved med at søge på müsli, og kunne simpelthen ikke finde den.. men her er den jo!
Den skal afprøves på søndag.

Tak for en fantastisk blog (som jeg både i smug og offentligt har fulgt i meeget lang tid.)

MissMuffin sagde ...

Villums mor, godt du så fandt den her:) Den er god og meget nem! Skønt du læser med- det er altid dejligt at få kommentarer både fra de offentlige og de "skjulte" læsere:)