søndag den 11. september 2011

Blåbärskladkaka

(Billede: UnderbaraClara)

Frk. Kræsen kører et inspirations-tema med 3 lækre opskrifter fra cyberspace, så der faldt jeg med det samme for denne syndige kage.
Overvejer lidt at prøve samme tema- hvad siger I? En god ide eller er det kedeligt..

Det smukke billede er fra den svenske blog UnderbaraClara, for jeg synes ikke, at jeg helt får de billeder ud af det nye kamera, som jeg går og drømmer om:)
Kagen er lige så skøn som den ser ud!
Tung, saftig og chokolade-agtig med små sursøde blåbær imellem.
Perfekt med lidt creme fraiche til! Uhm...
Jeg bagte min i en lille springform (ca. 20 cm), så min kage blev noget højere end på billedet. Derfor fik den også lidt længere tid, men tiden i ovnen er også det eneste, der tager tid med denne kage. Den er nemlig super nem at lave!
Jeg brugte lidt færre blåbær, for jeg blev lidt nærig:)

Blåbärskladkaka (ca. 8-10 personer)
200 g. smør
5 dl. sukker
4 æg
3 dl. mel
8 spsk. kakao
170 g. friske blåbær

Smelt smørret.
Pisk sukker og smør let sammen.
Pisk herefter æggene i et af gangen. Pisk godt mellem hvert.
Bland mel og kakao og pisk det i dejen.
Pisk kun til, at dejen netop er ensartet.
Vend forsigtigt blåbærrene i.
Smør en springform godt og hæld dejen heri.
Bag kagen ved 170 grader i ca. 30-45 min. Det afhænger meget af størrelsen på din springform.
Lad den køle af i sprinformen inden du tager den ud.
Serveres afkølet med creme fraiche, flødeskum eller is.

Ingen kommentarer: